DenFrieFattigforsorgKjøbenhavn_1924

— 145 —

Borgbjerg bek lagede B o rgm esteren s kølige Stilling til Sagen og fandt, at det nu v a r p aa høje Tid, at Kjøbenhavns Kommune paa dette Omraade fik samm e S elv sty re, som alle and re Kommuner havde Overfor B o rgm esteren s F ry g t for, a t politiske Hensyn skulde blive af­ gørende ved Valgene, henviste han til, at der ikke i P rov insen havde vist sig nogensomhelst Ulempe herved . T væ rtim od havde det forøget Befolk ningens In teresse for V alget og m edført, a t man fik de rigtige Mænd frem. Med H ensyn til den S tigning i Udgifterne, som Borgm esteren ogsaa havde nævnt, m a a tte det erindres, at Kommunen fik Refusion for en Del af H jæ lpekasseudg ifterne i M odsæ tning til Udgifterne ved Fattigvæ senet, og a t H jæ lpekasseinstitutionen, saaledes som den nu praktiseredes, i høj G rad b idrog til a t hum anisere F attigund e rstø tte l­ sen. B o rgm esteren h avde dvæ let ved alle de Skyggesider, han kunde finde ved Sagen, og det forekom ham næ sten, a t Borgm esteren med en lidt pinlig Omhu havde peget p aa V anskeligheder og Ulemper. Meget af det v a r im idlertid s a a lidt, n a a r man saa til Bunds i det. At der skulde mange M ennesker til, v a r jo rigtigt, men dem fik man nok. Fak tisk havde man dem i U nderstøttelsesforen ingen, og det hele betød ikke andet, end a t man lagde U nderstø ttelsesfo ren ingen over paa et demo- ki atisk G rundlag. B o rgm esteren s Indvendinger v a r de, der altid fra konservativ Side kunde g ø re s: Æ ng ste lig h ed ved alt n y t og navnlig F ryg t for at lægge en S ag i Befolkningens Haand. O v e rre tssag fø re r C. Becker mente, at n aa r man havde en Institu ­ tion, der i m ange A ar havde v irket godt og upartisk til alle Sider, skulde man ikke k a ste det faste og sikre over Bord og sty rte sig ud i det uvisse, blot for a t opfylde nogle P rincipper om folkeligt Selvstyre, som man vist oven i Købet gjo rde de F attig e en daarlig T jeneste ved at søge gennem ført p a a dette Om raade. Der v a r nemlig ingen Tvivl om, at, i det Øjeblik Kommunen gik over til at oprette H jæ lpekasser, vilde den meget betydelige V irksomhed, som Understøttelsesforeningen fra gammel Tid havde udøvet, stø tte t p aa p rivate Midler, ganske simpelt døre op, idet Folk ikke længere vilde give M idler til Foreningen. Ordføreren, Salomon, fandt, a t Borgm esterens Udtalelser gennem- gaaende v a r p ræ g e t af nogen Vrangvilje, og at der v a r mange af ans A rgum enter og Indvendinger, som egentlig faldt ind under Kate- 10