DenDanskeSkueplads-II

RIND.

8 3

B ø rsten b in d er i „D en politiske K an d e støb e r“ , Je n s Olsen i „ B a r s e l­ stu en “ , P ed e r E rik s e n i „D en Stund eslø se“ , Ephraim i „A b ra ­ cad ab ra “ , Gusman i „Don R anudo “ og R asm u s i „U ly sse s von Ith a c ia “ . Ud en fo r dette Reperto ire fremhæves C laus Nar i „D e o d a ta “ , en rørende Fo ren in g a f Pu d sigh ed og E lskvæ rd ighed , den snu rrige F o g e d i „Jo c o n d e “ , B ond ek a rlen B la is e i „Je an n o t og C o lin “ , den a f ko stelig K om ik sprudlende B irkedomm er i „D en n ye Jo rd e g o d s e ie r“ , den varme, h jertelige M arcel i „F ru en - timm erhaderen “ og, som hans tour de force, D a lb y i Fo rk lædn ings- s ty k k e t „S k u e sp ille ren imod sin V illie “ , hvor otte grundfor- sk j ellige og h astigt sk iftende M asker g a v ham L e iligh ed til at læ gge sin V irtuo sitet som F o rvand lingskun stn er fo r D agen . R ind s G lan stid v a r b egynd t sent; han stod dog endnu i den bed ste Manddomsalder, og L y k k e n blom strede for ham ik k e b lo t i hans kun stneriske G je rn in g , men ogsaa i hans p riv ate L iv . H an havde 1 8 1 7 ægtet den a fh o ld te Sangerinde J f r . Caroline Am alie Lou ise W a lter, en a f Publikum s erklæ rede Y n d lin g e , og de to K un stfæ llers H jem husede en L y k k e , som syn tes b e try g g e t fo r lange T id er ved Fæ llesskab i In teresser og b ek ym rin g sfrit Udkomme. Som et L y n fra k la r Himmel slog Døden ned i dette ly k k e lig e Sam liv. To rsd agen den 8 . M arts 1 8 2 1 m aatte „F ig a ro s G ifterm aa l“ aflyses paa Grund a f S y gd om sfo rfald og F o restillin g en sammensættes a f S y n g e sty k k e t „D en unge Jo rd e g o d s e ie r“ og L y s tsp ille t „Sku e sp ille ren imod sin V illie “ , S ty k k e r, h vo ri R ind , som ovenfor fremhævet, havde et P a r a f sine mest beundrede, men tillig e mest anstrengende R o lle r. A n strengelsen ænsede han dog kun lidet, den fik B e ­ und ringen og B ifa ld e t ham til at glemme, og han g ik derfor v illig t ind paa K amm eraternes .Fo rslag: at han i en a f L y stsp ille ts F o rk læ dn in g e r skulde syn ge A rien „D i tanti pa lp iti “ a f Rossin is i samme S aison opførte og m eget omtalte Opera „T an cred o “ , en parodierende Præ station , hvorm ed han havde g jo rt stor L y k k e i p riv ate K re d se . R in d udførte da ogsaa sit K u n ststyk k e med v an lig B ra v o u r og til lig e H en ryk k else fo r R o ssin ister og An ti- R o ssin iste r paa T ilsku erp lad sen , men som han i en a f P assagerne fo rcered e sin F a ls e t op paa dens høieste Tone, fik han, efter sin egen F o rk la rin g , en Fornemm else, „som om Noget p ludselig knæ kked e i H ovedet paa ham .“ H an spillede dog videre, uden 6*