DenDanskeSkueplads-II

HEGEE. EUTTSE.

7 1

a f dem. E t klangsk jøn t, sonort Organ v a r ham her en yp p e rlig S tø tte, som hans hele mandige P erson ligh ed overhovedet g a v han s F rem træd en S ikkerh ed og Væ gt. T rods disse ly k k e lig e G a v e r og trods den Paask jønnelse, Pub likum viste ham, faldt H e g e r dog atter og atter tilbage til B etrag tn in ge r, der v iste ham hans Kun stnerbane som fo rfeilet og hans S tillin g ved T h e a tre t som u taalelig. Nogle a f sine Om givelser holdt han tre S k rid t fra L iv e t, fordi de stod under ham i Dannelse, andre stødte han fra sig ved sin hensynsløse Oprigtighed, og hans h ele excen trisk springende Væ sen gjo rde i sig selv Omgangen m ed ham besvæ rlig, trods hans Naturs virk e lig e F inhed . P a a S cenen b le v han mere og mere distrait og kunde b eg a a F e il i M em oreringen , som gjo rde ham til en fa rlig Medspillende. D ette ia g tto g han selv med B ek ym rin g , og da han nu tilmed maatte døie den K ræ nkelse at se sig fo rb igaaet ved B esæ tte lsen a f In strukteu rem bedet, som han troede sig sæ rlig sk ik k et til at o vertag e, in d gav han i Saisonen 18 16 — 17 sin B eg jæ rin g om A fs k e d og optraadte sidste G ang den 2 1. A p ril som O akly i „D en sk in syg e K o n e “ . H an levede Hesten a f sit L iv fo r litte ra iie og p rak tisk e S y sler, sk rev B ø g e r fo r den modnere Ungdom , o versa tte naturhistoriske Væ rker samt en „H ecept til et lan g t L i v og en g lad A lderdom “ , v a r bl. A . en T id lang b esat a f en len R a p tu s fo r Svømn ing og tog under denne Passion virk som D el i O prettelsen a f R yssen sten s Badeanstalt. H an døde den 8. M arts 18 5 5 , fem og iirsind styve A a r gammel. K r u s e (I. S. 456— 57) vedb lev at forbause den Sam tid, der k jend te ham som et Menneske uden al høiere aandelig K u ltu r, men som desuagtet fra Scenen kunde v irk e ik k e alene m ed en kom isk K ra ft, men ogsaa med en pathetisk Væ lde a f fuldkomm en illuderende Art. Han spillede saaledes E rk eb isp en i A x e l oo- Valboro-“ med en imponerende Høihed, som v a r for- bunden med det naturligste U d tryk for dyb F ø le ls e ; hvo r K o n g e n tilta lte ham med det Spø rgsm aal: „H vo g )°rd e D ig til E r k e b is k o p ? “ laa der i K ru ses korte, men væ gtige S v a r : „G u . en saadan h ierark isk Myndighed og Æ rvæ rd igh ed i Stemmens d yb e K la n g , i Holdningens Adel, i den mod H immelen hævede H aand o g ' d e t opad rettede B lik , at det rislede g e n n em T il