DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATEE 1825—49.

hundrede Gange blev derimod fra 1844 til 1882 Vaudeville-Bal­ letten „Be l lma n eller P o l s k d a n d s e n p a a G r ø n a l u n d “ fremstillet, en lille Perle i sin Art, fordi den fuldkomment realiserer Ballettens Ide med Kunstartens egne Midler og inden­ for sin snevre Kamme har Rum nok til de skiftende Situationer af elegisk eller dithyrambisk, groteskkomisk eller erotisk Art, som naturligt fremspringe af Stoffet. En ligesaa ægte Ballet Yar 1849 „ C o n s e r v a t o r i e t eller E t A v i s f r i e r i “ ; her var endel af Emnet endog ligefrem et Interieur fra Danseskolen, udstyret med komiske Scener af rigt Lune og i anden Akt for­ bundet med muntre Folkelivsbilleder, i hvis Række et forbi- gaaende rørende Element dannede en diskret Modsætning til den løsslupne Overgivenhed. At det moderne Kostume, som man paa Forhaand skulde have antaget for uanvendeligt til Balletbrug, stod fuldt harmonisk i Billedet, vidnede fra en ny Side om Bournonvilles sikkre Blik for Virkningen og Evne til at beseire allehaande Vanskeligheder. I Aaret 1848 udløb hans attenaarige Kontrakt med The-' atret, men han fornyede den paa syv Aar, idet han dog sam- tidig tog sin Afsked som Solodanser, hvorvel han endnu besad sin fulde Vigueur, en indtil Fuldkommenhed udviklet Teknik og navnlig som Karakterdanser en fuld Hengivelse i det særlige Naturel, der fordredes udtrykt i den enkelte Dans, hvad enten det var en engelsk Hornpipe, en ungarsk Husardans eller en spansk 3 ako. Især var hans Polha militaire berømt, og faa Dage før hans Fader døde, maatte Bournonville endnu engang glæde den Gamles Øie med denne Præstation ved at udføre Dansen foran hans Seng — vistnok et aldeles enestaaende Optrin ved et Dødsleie. Skal Bournonville fuldt vurderes i sin Betydning for Scenen, maa det ikke glemmes, at han for den aldeles over- veiende Del ogsaa selv formede det levende Materiale, der tjente ham som Balletkomponist. Ved den store Reduktion 1823 (S. 260) var Balletpersonalet blevet begrænset til det strengest Fornødne, og da Bournonville tog Styret syv Aar efter, var der ikke mange brugelige Kræfter at virke med. Hans Carl Jørgen F r e d s t r u p , født 1784, Danser og Balletregisseur, havde været en af Galeottis gode Støtter og gjorde ogsaa Tjeneste under