DenDanskeSkueplads-II

LUCILE (t&AHN.

593

a f at skrive B lad et fuldt til den uovertræffelige Danserindes F o r­ herligelse. A tter i Sommeren 88 tog Lucile Grahn Undervisning i Paris, og Operaen fornyede sine Tilbud om hendes Engagement som „premiere danserne“ ] paa Hjemveien bragte hun i Hamborg selve den forgudede Mile. Taglioni i Forglemmelse ved sin Kun st og sin Ynde. K jøbenhavn b lev hende nu for lille, den A fhæ ngighed , Theatertjenesten paalagde hende, faldt hende utaalelig og Balletmesterens Supremati despotisk; han vilde være sine Læ rlinges Formynder ogsaa i deres private L iv , og et saa- dant Afhængighedsforhold vilde Ballettens forgudede Primadonna ikke underkaste sig. I Slutningen a f Februar bad hun om Orlov for en Gjæsteop træden i Hamborg, men herfra reiste hun til Paris og b lev borte med det Samme. Da det rygtedes, at hun efter al Sandsynlighed var tabt for den danske Scene, satte hendes T ilbedere en Demonstration igang mod Bournonville. Under første A k t a f „Even ty ret paa Maskeraden“ den 7. Marts indfandt en Del Garde- og Hus arofficerer sig i Hofparkettet, førte a f G rev Schulenburg og kommende lige fra Kongens Taffel i en noget oprømt Tilstand. Da Bournonville traadte frem i Dansedivertissementet, blandede de deres stærke Hyssen i Pub li­ kums Applaus og krænkede derved den varmblodige Balletmester saa føleligt, at han ilede ud a f Scenen og ikke var at formaa til at gaa ind igjen. Videre Fø lger fik dette Mellemspil dog foreløbig ikke, men det efterlod i Sindene en Irritation, der let kunde føre til et nyt Udbrud. Jfr . Grahn var imidlertid optraadt under stor B egeistring i Paris og begyndte herfra sit Triumftog til Europas større Hovedstæder fra Petersborg i Øst til London i V e s t; paa sidstnævnte Sted beseirede hun med Glans i en Pas de quatre sine navnkundige R ivalinder Taglioni, Grisi og Ceritto og anerkjendtes som Samtidens største Danserinde. Under den slesvigske K r ig optraadte hun i Hamborg ved en Fo i estilling til Fordel for de saarede Slesvigholstenere og bar ved denne Led ighed tydsk Kokarde og schwarz-roth-goldent Kostume. Dette havde man ikke glemt i Kjøbenhavn, da hun 18o4 gjæstede sin Fødeby, og hendes Venner fraraadede hende al offentlig Optræden. 1856 ægtede hun Tenoristen Friedrich Young og sluttede 1875 sin Kunstnerbane som Leder af Balletten ved Hof- theatret i Mtinchen. 38