DenDanskeSkueplads-II

591

for ham det Samme, som hun var for Jam es (Ballettens mandlige Hovedperson): en ond Engel, hvis giftige Aande har udøvet sin Indflydelse paa hver Plante, der spirede paa hans Bane, og som ikke betraadte med lette Fødder de Blade, hun vilde knuse og fordæ rve.“ Lucile Grahn var en Sylphide, som ikke ret mangen anden Balletscene har kunnet opvise Magen til: luftig og let i sin Dans, ynderig og aandig i den Karak ter, Rollen paalagde hende, tilstrækkelig sikker i det mimiske Udtryk, der skulde

anskueliggjøre hen­ des Plads i Handlin­ gen. K jøbenhavn talte ikke om Andet end om Lucile Grahns Sylph ide — og det allerfineste K jøben- havn v a r ikke langt fra at kompromittere hende med sin Begeist- r in g : Hoffets Kaval- lerer og Gardens Offi­ cerer, Diplomatiet og Bourgeoisiet kaarede O hende til deres er- klærede prima halte-

. . . Sat i ri sk Tegni ng fra Sl utni ngen at

Tredi verne.

vina OO’

maatte ved

Grev Schulenburg og den engelske Ministers Søn, Dvergen W ynn,

m - n

.. -|

,

som Tilbedere af Lucile Grabn.

deres T ilbedelse, der offentlig gav sig Lu ft

i rasende B ifa ld , hvergang hun optraadte, privat i sk riftlig og personlig Hyldest, bibringe hende et stærkt Ind tryk af, at hun v ar voxet fra sin Lærers Tugt og kunde sætte ham Stolen foi Døren, hvilket den myndige Balletmester ingenlunde var tilsinds at finde sig i. Forholdet mellem ham og hans E le v blev mere og mere spændt, og den kjøbenhavnske Theatersladder bidrog S it til at uddybe Kløften. E fte r Udførelsen a f Sylphiden havde den sextenaarige Lucile Grahn faaet kongelig Ansættelse, og allerede Aaret efter blev hun udnævnt til Solodanserinde. I Sommeren 1837 gjæstede hun paany Paris, blev undervist a f den