DenDanskeSkueplads-II

BALLETTEN.

585

paa Hjemreisen et Par Gange i Berlin og var saa betimeligt i K jøbenhavn, at han endnu i Marts og Saisonen ud kunde optræde i „Søvngængersken“ . P aa dette Tidspunkt vare, som v i vide, Theatrets bærende K un sta rter: Komedie og Lystsp il, Vaudeville og Syngestykke, i en Opgang, som førte frem mod stedse lysere og lysere Baner. Balletten derimod syntes stedt i en redningsløs Forsumpning. De glimrende Traditioner fra Galeottis Dage havde ikke fundet nogen Bevarelse, end sige nogen Fortsættelse. Hvad den ældre Bournonville og den ligesaa gamle Lau ren t, hvad Dahlén og Funck kunde yde (S. 260—61), var kun S tykvæ rk imod Mesterens geniale poetiske eller ialfald theatralsk-virkende Totalbilleder,

og eiheller P ierre Jo seph L a r c h e r (18 0 1— 47, Søn a f en fransk Haand- værker, der havde nedsat sig i K jø ­ benhavn og blev dræbt a f en Bombe i Septemberdagene 1807) formaaede som Komponist at yde noget B e ­ tydeligt, hvor god en Tjeneste han end gjorde som Danser. De mis­ lykkede Kompositioner bidrog deres Del til at sænke Niveauet for K ravene til den tekniske Udførelse, og det var efterhaanden b levet Skik, at det oedre Publikum forlodTheatret, naar Balletafdelingen skulde begynde.

P. J. Lar cher .

„D et Fantom a f et Balletkorps, som endnu existerede, anvendtes kun til Fy ldekalk i Spek takelstykke r“ , fortæller Bournonville, „og Fornedrelsen naaede sin Dybde, dengang en ældre Figurant, der krympede sig ved at være Fodskammel ved en Palankm , b lev tiltalt med de Ord: Tak I Gud, at I kan bruges til N og e t!“ Her forelaa saaledes et stort Keorgan isationsarbeide; at det blev mere end et saadant, at det blev et helt Omskabelses- og Gjenfødelsesværk, skyldtes Bournonvilles brændende Kunst- begeistring ikke mindre end det skabende Geni, som han mere og mere opdagede hos sig selv, alt som der stilledes K ra v til det. Hans Fan tasi var aldrig i Hvile, hans plastiske Sands var opfindsom og sikker, som Lærer forenede han den ubestrideligste