DenDanskeSkueplads-II

BOURNONVILLE.

581

W exschall. Da Rosing betraadte Scenen sidste Gang som Anden i „Hakon J a r l “ (S. 86 ), udførte hans tiaarige E le v E rlings R o lle ; han var senere den lille Hyrdedreng i Oehlenschlågers Skuespil og naaede Kulminationen a f sin barnlige Theatercarriere, da han ved Førsteopførelsen a f „Salomons Dom“ som den lille Adonia henrev Publikum til enthousiastiske B ifald syttringer (S. 224). Om det skulde blive Skuespillet, Syngestykket eller Balletten , der definitivt skulde lægge Be slag paa den begavede Novices E vn e r, stod en Tidlang uafgjort, men da han som femtenaarig Stipendiat a f usus-publicos -Fonden fulgte sin F ad er til P a ris , b lev Loddet kastet her til Fordel for Dansen, hvis Sprog var universelt og kunde aabne sin Fo rto lker en Y e i overalt. Hans Faders gamle Theaterbekjendtskaber skaffede ham med Lethed den bedste Undervisning, og baade i V irtuositet og med Hensyn til Indblik i Balletkompositionens Væsen lærte den unge Bournonville meget under det halve Aars Ophold i P a ris; men det g ik tillige op. for ham — tydeligst efterat han var kommen hjem igjen — at han endnu havde meget tilbage at tilegne sig, og at vort Theaters alt mere og mere dalende B a lle t­ kunst ikke tilbød nogen Skole for en energisk stræbende Æ r- gjerrighed. Han var bleven udnævnt til kongelig Danser, men længtes stadig tilbage til Paris, og i Foraaret 1824 reiste han ud med Orlov i fem Fjerd ingaar og Bibeholdelsen a f sin Gage. Under de berømte Koreog rafer P ierre Gardel og Auguste Vestris gjorde Bournonville saa betydelige Frem skridt, at han efter to Aars Forløb b lev engageret som Solodanser ved den store Opera, Ballettens europæiske Hovedkvarteer. Denne Vending i hans Skjæbne vakte megen Misfornøielse i K jøbenhavn ; han havde til sine Studier i Paris nydt Theatrets Understøttelse og betragtedes følgelig som en Deserteur, da han tog Ansættelse ved Operaen istedenfor at vende hjem efter endt Læretid. B a l­ lettens ynkelige Tilstand gjorde det imidlertid til en Nødvendig­ hed for Direktionen at knytte Underhandlinger med Boumon- ville, og i Eftersommeren 1829 benyttede han sin Orlov fra Pariser-Operaen til en Gjæsteoptræden i Kjøbenhavn. Ved Audiensen hos Frederik den S jette begyndte han med en ve l­ indstuderet Forsikk ring om sin undersaatlige Hengivenhed og K jæ rlighed til Fødelandet................ „ Ja , det er altsammen godt