DenDanskeSkueplads-II

579

RUNGr. SALOMAN. GLÄSER.

opført fem G ange; den faldt væsenligst paa Grund a f den matte Text, der betegnedes a f Heiberg som „hverken alvorlig eller lystig, holdende sig i det daglige L iv s hverken varme eller kolde Temperatur, hvilket er det ugunstigste Forhold for Musiken, der kun har faa Midler til at forhøie V irkn ingen a f denne Mellemsfære, men derimod mange til at udhæve det Sublime, det Fan tastiske, det Romantiske og det B u rle sk e ;“ dog havde Handlingen det musikalske Motiv, at det var en Sang, en Bolero, som drev hele Intrigen, og Komponisten havde gjort det mest mulige heraf, om end ikke nok til at faae et virksomt Theater- sbykke ud a f det, skjøndt Chr. Hansen som Sømanden Lazarillo og Mad. Rung som R itta kjæmpede for Seiren. Operetten „ A a g e r k a r l o g S a n g e r “ gik 1845 kun eengang over Scenen, og Syngestykke t „ F e d e r i g o “ maatte, trods en udmærket Text a f Hertz, slaa sig tiltaals med fire Opførelser — injuria tem­ porum, thi det kom frem lige midt under Martsbevægelsen 1848, da hverken Sangere eller Publikum havde Sands for Andet end de Begivenheder paa den virkelige L ive ts Skueplads, der lagde B e sla g paa A lles Interesse. Siegfried S a l oman , født i Tønder 18 16 , E le v a f Froh - O ' lich, Pau lli, W exschall og Hartmann, studerede i Berlin , Dessau og Dresden og skrev efter Hjemkomsten fra sin Studiereise 1844 Musiken til en a f Hertz oversat tydsk Text „ T o r d e n s k j o l d i D y n e k i l e n “ , Syngestykke i tre Akter, som oplevede syv stærkt anfægtede Opførelser og havde dobbelt svært ved at hævde sig i en Operasaison, der bragte baade Rossinis „Moses i og Meyer- beers „Hugenotterne“ som Forløbere. „ D i a m a n t k o r s e t “ , Syngesp iltext i tre Ak ter a f Overskou, gik 1847 kun fem Gange, men havde fortjent en bedre Skjæbne baade paa Grund a f Mu- sikens fremtrædende Fortrin og formedelst den ypperlige Udførelse a f Hovedrollerne: Mad. Stages Kunstberiderske Zephyrine, Han­ sens Linedanser Baduto og Phisters geniale Frem stilling a f den sentimentalt-pathetiske Bajads. G l a s e r , der efter sin Ansættelse i Spidsen for vort Theaters musikalske Virksomhed og endydermere ved sin B e ­ nyttelse a f en dansk Digters Text, „ B r y l l u p p e t v e d C omo - S ø e n “ a f H. C. Andersen, vel maa henregnes til de danske Komponister, om end til deres sidste Udløbere, havde ved den