DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATEK 1 8 2 5 — 4 9 .

den udmærkede Indehaverinde a f Hovedpartiet, „ F i o r e l i a “ livis fem Opførelser liavde J f r . Grahns i Handlingen indlagte Cachuca at takke for det stærke Tilløb, „ H o f c o n c e r t e n “ , som kun a f Mad. Stages Sang og Spil b lev baaren nogle faa Gange over Scenen, „Z a n e t t a eller S p ø g i k k e me d I l d ! “ der gjorde F iasco i Begyndelsen a f Saisonen 1 8 4 1—42, og „ K r o n j u ­ v e l e r n e “ , hvis Skjæbne ikke var heldigere halvandet A ar senere, trods de særdeles gode Præstationer, som Syngestykkets absurde Handling gav Mad. Stage, Ph ister og Chr. Hansen L ed ighed til at yde. Men midt imellem disse Arbeider a f tvivlsomt Kun st­ værd og liden Betydn ing for Scenen falder der 1839 en stor og varig Succes: „ E v e n t y r e t p a a M a s k e r a d e n eller D e n s o r t e D o m i n o “ , der strax kom frem i en fortræffelig Udførelse og har Betingelser for at bevare sin Yndest længe endnu som et karakteristisk Exempel paa det Auber-Scribe?ske Samarbeides gratieuse A rt og elegante Holdning, forsaavidt der da kan raades over en Udførelse, der lader Sp il og Sang gaa Haand i Haand paa en utvungen Maade. A t sex a f de her nævnte Auber’ske Syngestykke r have tilsammen paa det Nærmeste sexhundrede Helaftenforestillinger at pege tilbage paa, viser noksom denne Komponists Betydn ing for vor Scene, og som et saa frem­ trædende Paradigma paa en Smagsretning har han K r a v paa nu og da at stilles frem i historisk Belysn ing. Louis Jo seph Ferdinand H e r o l d ( 1 7 9 1 - 1 8 3 3 ) var allerede 18 19 bleven indført hos os med sit Ungdomsarbeide „Les rosières“ . der blev givet i en Oversættelse a f N. T. Bruun under Titel „D e s e x R o s en b r u d e . “ Hans modnere Værker faldt i den her behandlede Periode: 1830 den smukke Musik til Planards idylliske Syngesp iltext „ M a r i e “ , der dog kun gjorde liden Lykk e , 1830 hans dygtigste Theaterværk „ Z a m p a eller M a r m o r ­ b r u d e n , hvis Musik vandt levende P aask jønnelse, men hvis Succes dog kun blev middelmaadig paa Grund a f en utilfreds­ stillende Udførelse og en skandaleus slet Iscenesæ ttelse; endelig 1834 „ K l e r k e v æ n g e t “ , Syngestykke i tre Ak ter, der i F rank rig betragtes som Kulminationen a f Herolds Geni og er spillet hen­ ved et P a r Tusind Gange paa Opéra comique i Paris, medens det i K jøbenhavn maatte nøies med — otte Opførelser, trods en delvis fortræffelig Udførelse. Da B ry stsyge og anstrengt Arbeide