DenDanskeSkueplads-II

540

DET kongelige theater 1 8 2 5 — 4 9 .

den saameget ønskede Forbindelse. Kunde den gamle Komedie, for hvilken Hanreivæsnet altid var et friskt S to f til Latter, inuligen have afvundet dette Emne en komisk Side, saa var det for en moderne Opfattelse altfor alvorligt og odieust til en saadan Behandling; det var Dramaets A ffekter, det maatte sætte i Bevægelse, undertiden paa den pinligste Maade, og det var kun Intrigens ligefrem blændende Kunst og den aandfulde Dialog, der hos os bar dette S tykke, som forøvrigt a f den franske K ritik stilles meget høit blandt Scribes A rbeider og har Ord for at være en ligsaa skarpt iagttaget som k raftig udført Sædeskildring. - I „ S t a t s m a n d og B o r g e r “ , Skuespil i fem Akter, er det historiske Kostume om muligt endnu upaalide- ligere end i „E t Olas Vand“ , hvilket vi Danske have god L e i- lighed til at iagttage, thi Handlingen i den franske Original „Bertrand et Eaton“ er tagen a f vor Historie og skal fremstille Begivenhederne ved Christian den Syvendes H o f paa Struensees id, hvilket den gjør akkurat saa grundigt, som det kan ventes at en fransk Komedieforfatter, der lader Ømene glide hen over et P a r Sider a f en Verdenshistorie for at finde et Stof. Hvor vanskeligt det end var at gjenkjende de virkelige Begivenheder bag den misforstaaede Opfattelse og de fantastiske Udsm yk­ ninger, maatte Skildringen dog paa en dansk Scene, baade' a f Hensyn til Hoffet og til Historien, omformes saaledes, at den fik andre lokale Omgivelser, og der behøvedes ogsaa kun nogle Pennestrøg f or at faae den til at passe paa italienske Forhold med samme Troværdighed som hidtil paa danske. Idet ogsaa enne Komedies Handling bevæger sig paa Diplomatiets Om- raade, giver den rig Ledighed til Udfoldelsen a f Scribes k løg ­ tigt sammensatte Intrigeapparat med -dets Mystifikationer The- aterkoup og Tilfældigheder, som forvandles til Vaaben i den ehændiges Haand til Meen for hans ubehændige Modstander. Ogsaa i Rep liksk iftet er der skarpe K linger, som krydses mod manden og en fin Ironi gjennemtrænger den hele Fabel, men voi virkningsfuldt et Theaterstykke „Statsmand og B o rg e r“ end er - hos os naaede det til et halvthundrede Opførelser - har det dog kun en underordnet Værdi i den dramatiske L itteratu r 7 f V 7 — 6 ^ ’ E n K ° n e ’ SOm s p r i n g e r ud a f V i n d u e t “ , gjorde 1847 stormende L y k k e , gik i S a lo n en s