DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825— 49.

Ind ignationen s V e ir i Lun g ern e og h ar ingen Sym path i fo r et k ra f­ tig t bevæ get Ind res Udb rud. M ed lun Sp o t satiriserer han over Ungdomm ens id eale R ø re lse r : dens T ro p aa noge t A b so lu t i denne m angelfu lde, men dog re t bekvemm e V erden , dens overspændte A n sku e lser om K j æ rlighedens om skabende E v n e , dens taab elige F o rv irrin g , naar den g ribe s a f L id en sk ab en s H v irv e l. E n S atire som denne har punk tvis sin B e re ttig e lse , men naar den b liv e r det

ledende M o tiv i et ud strak t F o rfa tte rsk a b , b liv e r den sna­ rest et V id ­ n esb y rd om F o rfatteren s og hans beun ­ drende S am ­ tids aandsfor- lad te N øg tern ­ hed ; savner den tillige, som hos Scrib e, den lit ­ téraire F u ld ­ kommenheds S tem p e l, v il

E fte rtid en let b liv e tilbø ielig til at sætte den endnu lavere, end den i sig selv fortjener. Im id lertid , som R estau rationen og Borgerkongedømm et eie h isto riske Fænomener, som have deres F o rk la rin g i de for- udgaaende P eriod er, saaledes har ogsaa S crib e sin fa ste og brede P lad s i fran sk dheaterh isto rie, og han hæ vder den endnu overfo r en senere og streng K r itik paa G rund a f de mæ rkelige scen iske E v n e r, han v a r i B e sid d e lse af, og ved hvis H jæ lp saa at sige ethvert Em ne under hans Hænder fo rvand lede sig til slaaende The ater effekt. „S an d t er d e t“ , siger en n yere fran sk D ram atu rg