DenDanskeSkueplads-II

5 2 2

DET KONGELIGE THEATER 1825— 49.

K la n g . Men det kunde ik k e undre, om dette sælsomme S k u e ­ sp il gjo rd e et fremm ed og frastødende In d try k ved at henstille et u h y g g e lig t Fænom en i dets hele skræmmende B ru ta lite t, uden nogen poetisk eller p syk o lo g isk F o rk la rin g . JDels v a r man, isæi da p aa S cen en , uvan t med en saa u barm h jertig streng h isto iisk Holdning, og dels er det jo da ia lfa ld tvivlsom t, om den o verhovedet er b erettiget i et Væ rk , der v il regnes ind under K un st. A rk iv stu d ie r ere E t, deres Omsætning i kunstne- lis k 1 01 m et A n d e t , selv om man ik k e v il anérk jende det trad itionelle Fo rson ingselem en t i den tra g isk e U nd erg an g som b ere ttige t; for en moderne D ig te r vild e den H exetroens P s y k o lo g i eller P a th o lo g i, som man i vo r T id er b eg yn d t at komme under Y e ir med, a fg iv e det i høiere F o rstan d fork larend e og in te r­ esserende M om en t, men disse U nd ersøge lse r kunde Ja c o b s e n ik k e k jende, og han m aatte derfo r nøies med at frem stille K jend s- g jern in gen i en Handling, der foruden ved sin T id sko lo rit v a r fængslende fo r de K y n d ig e ved saa fine K a rak te rte g n in g e r som Hans Thom assen (M. W iehe) og K a rin e (F ru H eiberg), men som oprørte det store Pu b likum ved sin U h ygge og sit revo lterend e B ru d med den gam le Fo rm . „T ro ld d om ^ b le v derfo r “ t med H y ssen og P ib en og toges a f R e p e rto ire t efter den tred ie Opførelse, medens et fladt R ou tin earb eid e som M. V . B r u n s Fem ak tsd ram a „ G u s t a v d e n T r e d i e “ et A a rstid derefter opnaaede at b live spillet fem G ange. K un I o rfatternavnet b ere ttige r til at nævne S t. St. B l i ­ c h e r s m islyk k ed e T raged ie „ J o h a n n e G r a y “ , der spilledes tre G ange i November 18 2 5 . C. J . B o y e fo røgede med „ K o n g S i g u r d “ 18 26 og „ E r i k d e n S y v e n d e , K o n g e a f D a n - m a i k , 18 2 7 Ræ k k en a f sine effek tfu ld t b y gg ed e , med Ordbram og Sp iogb lom ster overflødigt ud styrede S ø rg e sp il, som stad ig havde deres store og paaskjønnende Publikum , isæ r da N ielsen i deres H oved ro ller, som v a re udmæ rket b eregn ed e paa hans pathetiske S til, h avd e rig L e d ig h e d til at glim re med sin hen ­ rivende D eklam ation . B o y e s rom an tiske S ku e sp il „ W i l l i a m S h a k e s p e a r e “ b le v ogsaa b aaret a f N ielsen i T itelro llen og ik k e m indre a f K uh lau s skjønne M u sik ; det behagede Publikum høilig v ed den første Opførelse i M arts 18 26 og har i T iden s L ø b bi agt det til henved tred ive Opførelser.