DenDanskeSkueplads-II

512

DET KONGELIGE THEATER 1825— 29.

sælsomt at- tænke sig, at de fø lgende scen iske A rb e id e r a f Hertz, det sind rige E n ak ts-S k u e sp il „ F r i s t e l s e n eller O n d e T a n k e r k o mm e , m e n m a a e i h u s e s 14, opført fem G ange i E fte ra a re t 184 2, og det ly risk e D ram a „ K o n g R e n e s D a t t e r 41, b leve ind levered e til D irektionen under Ia g tta g e lse a f den strengeste Anon ym itet og opførte, uden at F o rfa tte ren v a r n a vn g iv e t paa P lak a ten . Man skulde t r o , at N avn et H en rik H ertz m aatte væ kk e F o rv en tn in g om eth ve rt Skuesp il, som fo er under dets F la g , men dette forholdt sig ik k e saa. Hans sidste A rb eid ers ta rv e lig e Succes havde svæ kk e t In tere ssen fo r ham, og i den lib erale D el a f P re ssen v a r han ild e an sk reven fo r de k on serv a ­ tiv e A n sku elser, han havde la g t fo r D ag en n a vn lig i sin F o r ­ tæ lling „S tem n in g er og T ilstan d e4, ligesom hans nære Fo rb ind else med det h eib erg ske Hus v a r det unge D anm ark en Torn i Øiet. Men fo i „K o n g R en es D a tte r“4 m aatte Opinionen sænke sine F an e r, o verrask et a f det O riginale i Su jettet, b etagen a f den S ind righed , hvormed dets hele Indhold v a r udtømt i den aand- fu lde p sy k o lo g isk e Sk ild ring, og henreven a f den form skjønne ly risk e S til. Som Jo lan th e og T ristan stemte F r u H e ib e rg og M ichael W iehe sammen lig to In strum en ter a f ædleste K la n g (S. 349 og 403), N ielsen v a r K on gen , men Mad. N ielsen undslog sig desvæ rre fo r at spille M artha og berøvede derved — som F r u H e ib e rg u d tryk k e r sig — R o llen dens sande „P ræ g a f en ældre, ædel, fint dannet K v in d e , hvis Væ sen indgjød T illid 4 h vo rved den Misforst-aaelse eengang fo r alle b le v fastslaaet, at det v a r til en ta rvelig , sk ik k e lig B ond ekone, K o n g R en é havde betroet sit blinde B a rn s Opdragelse. D et berømte S ty k k e opførtes første G an g den 5. A p ril 184 5 med en saadan V irkn in g , at det m aatte g iv e s endnu to lv G ange i de tilbagevæ rende to’ M aaneder a f S aison en ; ia lt har det væ ret sp illet fem oghalvfjerd - sind styve G ange, men i de sidste ty v e A a r er det ik k e ga a et over Scenen . — D et svage T o ak ts-Sku esp il „ M a d e m o i s e l l e L e n o r m a n d 4, opført anonymt 1846, vand t ik k e B ifa ld , men halvandet A a r efter, den 4. Marts 1848, skjænkede H ertz atter Scenen et lød ig t Væ rk i „ N i n o n 44, Sku e sp il i fem A k te r, R o lle ­ besæ tningen v a r lidet tilfred sstillend e med Und tagelse a fP h is t e r som L o rd H astings og de to H o ved ro ller: F r u H e ib erg som Ninon og M ichael AViehe som Chevalier de V illiers. Men