DenDanskeSkueplads-II

ABEKATTEN.

H o ld epunk t fo r Gisningen, og fø rst da F ru H e i b e r g ko rt Tid fø r sin Død i Henhold til E fte rtryk slo ven v ed g ik F o rfa ttersk ab et, bek ræ ftedes en Formodning, som fra A a r til A a r var voxet i S ty rk e . Hun havde ik k e alene sk revet S ty k k e t, men ogsaa kom poneret Sangene, tildels over M otiver fra gam le Fo lkeviser. S it dram atiske Fo rfa ttersk ab havde hun begynd t, allerede inden „ E n Sønd ag paa Am ag er“ b lev til, med V aud evillen „ A b e ­ k a t t e n “ , hvis Fu ld fø relse dog b lev afb rud t a f A rbeid et paa det n y s omtalte S tykk e . Den L y k k e , dette gjorde, opfordrede stæ rk t til at tilendebringe det paabegyndte Udkast, og i L ø b e t a f V in te ren b le v V audevillen med de a f F o rfatteren kompo­ nerede S an g e fæ rdig. Den opførtes første G ang den 12 . Mai 1849. I B egyn d elsen slog den ik k e saa godt an som F o r- g jæ n g e ren , men med den fo rtrin lige Udførelse — Ro senk ild e som Iv e rsen , Ju lie R o senk ild e som J f r . Sørensen, F ru H eib erg som M argrethe, Mich. "Wlehe som L inddal og Ph istei som Ole spillede den sig hurtigt op og b lev et K a sse styk k e , der har opnaaet over hundrede Opførelser. „L a d det Hele være Intet, en L e g , et lille Maaneskinssværmeri, en romantisk T id sfo rd riv, sige r Fo rfa tterind en om sine to V aud eviller; „noget V iik e lig t maa der dog væ re i denne L e g , eftersom Publikum ik k e i mange A a r er b le v en k jed a f L egen , men stadigt har ønsket den om ig je n “ , og hun søger Grunden til den L y k k e , hendes A ib e id e i h ave g jo rt, i „den Um iddelbarhed, den naive Glæde, den ung­ dommelige Frim od ighed, hvormed hun i sin Tid barn lig glad n ed sk rev dem, og som ubevidst meddeler sig til T ilskuerne og g jø r dem selv unge, glade og naive, saa at de glemme al K n ti- seren og fo rfrisk e s a f det, der engang uden al K ritik kom fra et frisk t, freid ig t, bevæ geligt S in d .“ U d en at der oprindeligt var tilsigtet nogen særlig politis v eller national Demonstration med den Sømandssang, som Lod sen syn g e r i „ E n Søndag paa Am ag e r“ , b lev den et L ed i M arts­ dagenes B evæ g else og under K rig en en stadig Anledning ti patrio tisk M en in g stilk end eg ive lse , ligesom S ty k k e t paa anden M aade fly g tig t v a r p a avirk et a f T idsstrømningem e, saaledes i S an g en „N e i Bonden , min F aler, er en Magt i vo r S ta t han søges a f de L ib e ra le “ A are t ifo rvejen havde J . L . H e i b e r g anonym t sk reve t „V a l g e r d a “ , L y stsp il i to A k ter som b lev