DenDanskeSkueplads-II

497

EN SØNDAG PAA AMAGER.

V a ab en vend er den sig til to S id e r: mod det høiere Bou rgeo isis tomme Fo rfæ ngelighed og mod K jæ ld eretagen s sjofle Simpelhed. J a end ik k e Studenterne staa her som Ideen s u rokkelige B id d e r­ v a g t: ogsaa de lade sig fo rvirre a f B lændvæ rket og fange a f S k inn et, som ved H jælp a f S tykk e ts burlesk fan tastiske E lem en t om giver den latterligste a f dets Personer. Ud ført a f Studen ter g ik „ E n S p u rv i T ranedand s“ ved F astelavn stid 1846 paa Hof- theatret, modtoges med stormende B ifa ld og m aatte g jen tag es flere G ange. P a a det kongelige Theatør v a r Udførelsen nappe saa d y g tig som den, der va r b leven „G jen b o em e“ tildel, men det ly stig e S ty k k e havde ikk e desmindre en god Succes og g ik n i G ange i Saisonen. I de bevæ gede Martsdage 184 8 , umiddelbart efter at K on g e so rg en s Ophør igjen havde aabnet Theatrøts Porte,, præsen­ terede det en lille dramatisk Id y l, som i en ganske ualmindelig G rad bemæ gtigede sig Publikum s Opmærksomhed: Vaudevillen „ E n S ø n d a g p a a A m a g e r “ , der paa Saisonéns sidste Dag kunde feire sin femtende Opførelse, i det følgende Spilleaar naaede fo rb i den tredivte og ia lt har oplevet benved hundrede F o restillin g er. Og det v a r ikk e b lot det brede Publikum, der v illig t h en gav sig til den F o rtry lle lse , der syntes: at udstrømme fra det lille S tykk e , de Dannede, ja de høiest Dannede lod sig: lig e sa a modstandsløst betage a f den. Naar et Digterværk „har h av t sligt Herredom paa Grund a f Tidens Stemme“ ,, er det en tom D emonstration at protestere herimod med haanlige Ord; man maa hellere undersøge, hvo ri Grundene til en saa usædvanlig T iltræ kn in g kunne ligge. D et maa da strax siges, at den ikke v a r bevirket ved forkastelige, Kunsten uværdig© Midler. A t S t y k k e t med sin id yllisk e U sk y ld dannede en Modsætning til, en H vile under Tidens alvorlige Karup, forklarer Møget, men ik k e A lt, th i endnu længe efterat K rigen var forbi, bevarede Vaudevillen sin Fo lkeynd est. En anden Grund kan. suge® I H and lingen s Lo k a litet og Kostume. Amager laa lige op- ad Kjøb©nhavn og v a r dog for de H e ste et ubekjertdl Land . dets Beboere færdedes hver D ag paa Hovedstadens Torve, øg dog kjendie man saa lidt til deres hjemlige Færd. Det havde derfor en egen Charme at se et Amager-Interieur flyttet op pas Scenen med A ften fred over det flade Landskab og Søndagslystigherl i m