DenDanskeSkueplads-II

PAK.

4 8 5

i „C ap ric io sa “ den je v n e Stands B ravh ed og T ilfred shed , der fo rh e rlig e s som Modsætning til de undergravede L ivsfo rh o ld hos de øvre L a g . Men Behand lingen er k ra ftig og djerv, de kom iske E ffe k te r n atu rlige, det sentimentale E lem en t tak tfu ld t behersket og K a rak te rteg n in g en fo r nogle a f Hovedpersonernes V edkom ­ mende p a a eengang n y og sand. Som N ybodersparret P a lle B lo k og E lle n ydede N. P . N ielsen og hans Hustru et M ester­ væ rk a f Skuesp ilkun st, og i den mere konstruerede F ig u r P e e r Quit v a r P h iste r fuld a f elskvæ rdig Snurrighed. T resind styve Opførelser drev „ P a k “ det til paa det kon gelig e Theater, og p aa de k jøb enhavn ske P riva tth e atre saavelsom i P rovin serne har det altid staaet høit i Publikum s Yndest. M ere spredte B id ra g til det gjen iød te V aud eville- og L y stsp il-R e p e rto ire ga v es a f fo rsk je llig e F o rfa tte re , som dog b lot sku lle nævnes her, fo rsaavid t deres N avne i sig selv have nogen B e ty d n in g eller deres A rb eid er ik k e h ave sp illet en aldeles forsvindende R o lle. P ete r Teten s H a l d (180 2—64, senere D r. theol., S tiftsp rov st fo r A a lb o rg S tift, jy d s k Stænderdeputeret, Sognep ræ st paa Møen) fik 1828 to V aud ev iller op fø rt. „ G u l d ­ b r y l l u p s f r i e r i e r n e “ , der g ik otte, og „D e s t i l l a t e u r e n eller D e a n o n y m e E l s k e r e “ , der g ik fem Gange. D en første havde en let og flydende D ialog og i T egn ingen a f Sem inaristen Smørumnedre, morsomt spillet a f Ro senk ild e, en o riginal og veltru ffen K a rak te rtyp e , men In trigen v a r saare ubehjælpsomt b y g g e t og som F ø lg e d e ra f In d try k k e t a f Handlingen fo rvirre t og ub e tyd e lig t; H eib erg fandt dog i S ty k k e t en egen gem y tlig Grundtone, som tydede paa et ægte poetisk S ind : „en sangvin sk L y s t til at dvæle ved Barndommens M inder og forskjønne det Næ rvæ rende ved Samm enligning med det F o rb ig an gn e ; en varm F ø le lse a f K jæ rlighed en s første U skyld ighed sstand , der endnu ik k e er formørket a f L iden skaben s an ti-idylliske Sto rm e, en med alt dette i Fo rb ind else staaende In teresse fo r det fredelige L a n d liv med alle dets smaa Nuancer og Fo rho ld .“ „D estilla ­ teu ren “ , i to A k ter, v a r lige sa a m angelfuldt b ygge t, men besad ligeled es en o riginal F ig u rte g n in g , B rændevin sb rænder Dram , som Fo ersom gjo rd e noget udmærket Morsomt ud af. An ton L u d v ig A r n e s e n s (18 0 8 -6 0 ) Theaterin teresser b egynd te meget