DenDanskeSkueplads-II

NEI.

v a r indflettet, men han havde b estand ig afslaaet denne Anmod­ ning. E n D a g i F o raa ret, da hnn vild e aabne K la v e re t fo r at s yn g e og sp ille, faldt hendes Øine i det Samme paa en try k t B o g , som laa derpaa, og da hnn saae nøiere til, stod der paa T ite lb la d e t „N ei, V aud eville i een A k t a f Jo h a n L u d v ig H e i­ b e rg .“ Hun vild e neppe tro sine egne Øine, foer ind til H ei- b e rg og sa g d e : „H v ad er d e tte ? “ — „D e t v e ed je g ik k e “ , sva red e han med sit iron iske Sm il. — „D u har jo sk rev e t denne V a u d e v ille “ , v ed b le v hun. — „ S a a ? “ g jen tog han. — „ J a , der staa er jo , den er a f D ig .“ — „ J a , saa maa den v e l ogsaa væ re a f m ig ,“ sva red e han paa sin rolige, skjem tende Maade. Hun b le v u sig e lig g lad , allerede inden hun h avd e læst den, og endnu mere efterat hun havde g jo rt sig b ek jend t med den glim rende V irtuo sitet, H e ib erg havde la g t fo r D agen i Lø sn in g en a f den O pgave, hun h avd e stillet ham. D a F r u H e ib e rg anmodede sin Æ g te fæ lle om at variere Ordet N ei i en V audevillehand ling, havde han m u ligt en E r ­ ind ring om, at dette M otiv tid lig ere v a r b en yttet i dram atisk L itte ra tu r. I flere hundrede A a r har det væ ret k jend t i en stor D e l a f E u ro p a og kan eftervises lig e fra P o rtu g a l til Rusland . I P a ris g ik 1 7 3 1 et S yn g e sty k k e , i h vilk e t en E p isod e v a r b y g g e t o ver N ei-M o tivet, 18 1 5 opførtes Gu stav von B arn e ckow s rimede L y s ts p il „N e in “ i B e rlin , senere i W ien , D resden, H am bo rg og andre ty d sk e B y e r. Men hvad enten H e ib erg har k jend t Mo­ tiv e t i en a f disse B ehand lin g er eller i en mere elementair S k ik k e lse , er Æ re n fo r dets fulde Ud foldelse hans og ingen Anden s. H an er den første og eneste D ram atiker, der har g iv e t det omineuse N ei en natu rlig og tilfred sstillende Begrund else, idet han har fo rvand let et v ilk a a rlig t Ind fald til en fo rstaaelig, næsten nødvend ig F o rh o ld sre g e l, et organ isk U d slag a f den g ivn e S itu a tio n , og han har dernæst udtømt N ei-Anvendelsen s Mu ligheder i en saadan M angfoldighed, at der In tet ei at til- føie. Og hvo r fuldendt i sin Genre er saa ik k e det D ig te rvæ ik b le vet, der h ar form et sig over M o tivet denne „V audevillernes V a u d e v ille “ , som man med R e tte har k ald t H eibergs „N e i“ ! E r det K un stvæ rk det fuldkomneste, som realiserer sin Id e med de knappeste M idler og uden at g rib e ud over sine Grænsei, saa bæ rer i Sandhed „N e i“ et saadant Kun stvæ rk s k lassiske