DenDanskeSkueplads-II

463

DE UADSKILLELIGE.

og Malle — dvaske Men fra

hele det kom iske In d h o ld , den rummer. K lis te r — N avne, der have det Sammenbindendes K la n g i sig L iv e t hen i Fo rlovelsesstanden s triv ie lle L y k sa lig h e d .

d e tØ ieb lik a f „de To b liv e til T r e “ , id et Humm er hægtes til dem, komm er der L iv i S p ille t , K om ik en s K ild e væ ld sprudler som med længe til­ b agehold t K ra ft, og i den ene gro teske S itu ation efter den an­ den endevendes K j ær­ ligh ed en s og V en sk a ­ bets Sammenhold un­ der dets id elige F r ik ­ tion med Omgivel­ serne. E t guddomme­ lig t S ty k k e kjøben - h avn sk S p id sb o rg e r­ liv er her omrammet a f en ægte national N atu rsk ild rin g a f den fineste Skjønhed , b aaren a f en ly ris k S tem n ing, der staaer ved S iden a f den i det tid lig ere malede D y reh a v sb ille d e . i LandskabsstafPagen ,D e U a d sk ille lig e “ som i „R ecen sen ten Dg D y r e t“ har en Danskhed i Tonen,

0-f vuf.fi '-f " „E t E v e n t y r i R o s e n b o r g H a v e 1 . 1 1 . S c e n e M ad. S o m m e r (til Fellm ark). Min Datter sagde, at De Havde ganske rigtig viist Rosen, som De veed nok; derfor v il je g ogsaa tilgivé Dem, at De nu forsømmer det.

3om b erø rer den h jem lige S tren g ren t um iddelbart og neppe kan uldt: fo rstaa es a f en fremmed T ils k u e r, lige saa lid t som den stockholmske L o k a lfa rv e i B ellm an s San g e kan fattes med hele