DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

3 9 2

teren frem i dem, at vise det individuelle Temperament bag det almene Følelsesliv; denne Bestræbelse gav sig allerede tydelig tilkjende ved hendes tredie Debut som Miss Harriet i „Torden­ skjold“, en Rolle, livis originale Farve mere end hos de fleste andre oehlenschlågerske Elskerinder kræver, at det bestemte Karakterpræg ikke tabes af Sigte. Hovedsagelig blev det, som allerede antydet, det moderne franske Lystspil og Drama, der kom til at nyde godt af Jfr. Ryges skarpe Intelligens, fine Smag og grundige Dannelse. En hel Række af det høiere Selskabslivs Typer, fremstillede med uovertræffelig Sikkerhed, hvad enten det er dybere Lidenskabe­ lighed eller Overfladens glimrende Vid, der giver dem deres Karaktermærke, udgjør Jfr. Ryges Repertoire i den halve Snes Aar, hendes Kunst kastede Glans over Theatret: Herminie i „Badet i Dieppeu, Dronningen i „Et Glas Vand“, Clemence i „Advokatens D a tte r“, Grevinde Louise i „En Lænke“, Anais de Crusac i „Napoleons Befaling“, Celestine i „Statsmand og Bo rger“, Clemence i „En Bedstemoder“, Marquisen i „Møllen i Marly“. I den høitragiske Stil glimrede Jfr. Ryge ved de to Opførelser, som Victor Hugos Tragedie „Hernani“ oplevede 1846; hendes Donna Sol, denne det franske Theaters kvindelige Forcerolle, var en mægtig Forening af overlegen Aandskraft, den høieste Noblesse og den lidenskabeligste Følelse, men end ikke denne sjeldne Kunstnydelse kunde vinde Publikums Smag for den fremmedartede Frugt. I dansk Digtning er Jfr. Ryges Navn især kny tte t til Brosbølls dramatiske Debutarbeide „Eiaghs Sønner“, hvor hun spillede In is’ voldsomme Rolle, til H. C. Ander­ sens Eventyrkomedie „Lykkens Blomst“, der stillede hende en Opgave af helt anden Art som den venlige, blide Skovfoged­ kone Johanne, og til Heibergs Lystspil „Valgerda“, hvis inter- essanteste Skikkelse, Vilhelmine, hun gjengav med beundrings­ værdig fin og sikker Opfattelse af alle Karakterens Afskygninger. Denne Rolle var en af de sidste nye, hun overtog. Hendes ideale Natur følte sig i mange Henseender frastødt af Forholdene ved Theatret, dets kunstneriske K raft syntes hende lammet eller altfor lidet virksom, og hun benyttede sit Ægteskab med Grev Ahlefeldt til at trække sig tilbage fra Scenen, efterat hun var optraadt for sidste Gang den 26. Marts 1848 som F ru Fortuna