DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825—49. En solid Kraft erhvervede Operaen sig i Lu d v i g F e r ­ d i nand S ahi er tz, født den 10. Mai 1812, skjøndt hans Debut som Carill i MDe to Kætter“ (den 21. September 1832) ingen­ lunde tydede paa, at den sjeldne Fangst af en god Tenor var gjort, thi Ængstelsen fik saaledes Magten over den tyveaarige Debutant, at hans Stemmes gode Egenskaber for Størstedelen tilsløredes. Tillige var hans sceniske Apparition høist ubetyde­ lig, skjøndt hans Ydre var ganske tiltalende. Han var lille af traadte imidlertid Scenen uden al Forberedelse og var derfor keitet og ube­ hjælpsom i sin Fremtræ­ den; skjøndt han senere kom til at høre til de mest anvendte Sangere og saa­ ledes fik god Ledighed til at erhverve sig Frihed i Bevægelser og Holdning, blev det Indtryk, han gjorde, aldrig af nogen stærk personlig Karakter, men smeltede sammen med den Tenor-Fadhed, der saa hyppigt kj endetegner OperaensElskerskikkeiser; i detkvindelige PublikumsGunst havde han dog en meget høi Plads. HansStemmemidler vare særdeles gode, Brysttonerne af ægte Metal og sikkre i deres høie Leie. Hertil kom, at Sahlertz var en gjennemmusikalsk Natur, flittig og korrekt, saa at han i mange Aar blev en paalidelig Støtte for det musikalske ' Drama, uden dog at tage Interessen saaledes fangen, at han hævedes op i „Stjernernes“ Sfære. Blandt hans bedste Partier bør fremhæves Dudley i „Festen paa Kenilworth“, Belmonte i „Bortførelsen af Seraillet“ , George Brown i „Den hvide Dame“, Skikkelse, men velpropor­ tioneret , havde fine An­ sigtstræk og et prægtigt mørkt Haar. Han be-

3 7 8