DenDanskeSkueplads-II

366

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

f. Smidth (S. 67), og paa en Tid, da denne forlængst havde opgivet sin Ungdoms beundrede Elskerinderoller og var ifærd med at glide helt ud af Repertoiret — hendes sidste Optræden fandt Sted den 13. Januar 1832 som Sophie i Fru Glyllembourgs „Magt og List“, hun døde ti Aar efter, den 8. Juni 1842 — traadte Datteren ind i hendes Plads som den nordiske Ungmø: rank og skjær, yndig i sin rene Kvindelighed med det skyldfri Blik i de store Øine og de ædle, lidt strenge Ansigtslinier.

Stemmen havde en dyb Klang af et eget Malm, som gjorde den kjendelig fremfor alle Andres og bedst passede til Alvorens Sprog,ligesom der i hendes Replikfremsigelse var en eiendommelig dyb Tilfor­ ladelighed, der ogsaa gav sig tilkjende i hendes daglige Tale. En Ro som en skjøn græsk Sta­ tues laa over hendes Holdning baade i Gang og i Hvile, og hvor den modificeredes efter Rol­ lens Krav til Vemod, Kjærlighedsbekj endelse eller sjælelig Kamp, skete det saa at sige altid under Iagttagelse af den

M a d . L a r c h e r s o m Y e l v a . Tegnet af Em . Biirentzen.

klassiske Skjønhedslinie. Hun debuterede den 16. December 1827 som Emilie i „Emilie Galotti“ , og stemte allerede hendes Navn Tilskuerpladsen gunstig for hende, saa behøvede den eiheller at gjøre Vold paa sig selv for at hylde Debutantindens Skjønhed og Talent. Allerede hendes anden Rolle var i en oehlen- schlågersk Tagedie: Signe i „Hagbarth og Signe“. Hvor Fru Heiberg i sine Erindringer omtaler Plastiskens Forhold til Tra­ gedien og det høiere lyriske Drama, tegner hun et Billede af Elise Heger (eller Holst, som hun ved Giftermaal kom til at