DenDanskeSkueplads-II

30

DET KONGELIGE THEATEK, 1801 —25.

blinde Partigjængere stod det fast, at Baggesens iforveien til­ strækkeligt omfangsrige Synderegister maatte forøges med den nye Nederdrægtighed, at han havde paavirket Kahbek og Olsen til deres Afvisning af „Freias Alter“ . At Hævnen vilde ramme ham ved hans Operas forestaaende Fremkomst, var derfor en given Sag. Samme Dag som den annonceredes til Opførelse ved Festforestillingen den 30. Januar 1817, averteredes i Adresseavisen et polemisk Skrift af hans ungdommelig hidsige Modstander Student Peder Hjort. Dets Titel gav tilstrækkelig tydeligt Vink om dets Indhold: „Om en høist mærkelig Lighed mellem Trylleharpen, saakaldet originalt Syngespil af J. I. Bag- gesen, og samme Stykkes Original.“ Skriftets tilsyneladende vel dokumenterede Plagiatbeskyldning bragte Sindene i det yderste Oprør og gjorde Baggesens Modstandere utilgjængelige for enhver Forestilling om en Opsættelse af den endelige Dom, indtil Baggesen, som han offentligt bebudede at ville gjøre, havde fiemstillet Sagen i dens rette Sammenhæng. Efter gammel Tiadition lagde Kongehusets Nærværelse ved Førsteopførelsen foieløbigt Baand paa Meningstilkjendegivelserne, men Aftenen efter, da Operaen gik anden Gang, var det Hensigten at tage des kraftigere fat og give det møisommeligt tilbageholdte Had frit Løb. Udfaldet svarede dog ikke ganske til Forventningerne og den veloverveiede Slagplan, efter hvilken Piberne hoved­ sagelig vare fordelte i Galleri- og Parterrelogerne, for ikke at komme i Kollision med det egentlige Parterres noksom bekj endte haandfaste Elementer. Texten og især Musiken gjorde nemlig saa godt et Indtryk, at det vilde været uklogt at udføre An­ grebet under Forestillingen; efter dens Ophør tog Kampen mellem Klappere og Pibere des stærkere fat og varede henimod en halv Time, indtil Byens Kommandant befalede Stilhed i Kongens Navn. Den tredie Forestilling — Forfatteraftenen - forlangte Baggesen udsat, indtil han havde renset sig for den Beskyldning, der var udkastet imod ham. Dette lykkedes ham paa det mest Evidente under den Sag, han anlagde mod Hjort, og under hvilken det viste sig, at det fremmede Manuskript, han skulde have benyttet paa utilladelig Maade, skyldtes hans egen Pen og for Aar tilbage var overladt Kunzen til Komposition, men senere i omarbeidet Skikkelse givet tilKuhlau i samme Hen