DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATED 1825—49.

342

officererne aabnede et Dansekursus, og her nød den lille Johanne sin første Undervisning i Terpsichores Kunst, for hvilken hun røbede saa udprægede Anlæg, at Læ reren snart benyttede det sexaars B arn som en S lags Medhjælp i Timerne. 1820 vendte Regimentet og med det Mad. Påtges tilbage til Hovedstaden, Johanne fortsatte sin koreografiske Uddannelse i Theatrets Danseskole, avancerede hurtigt op blandt de fremmeligste E lever, fik sin Fan tasi fyld t med brogede Ind tryk fra B a lle t­ prøverne, men g ik med Hensyn ti] al anden Uddannelse omtrent for Lud og koldt Vand, saa at hun med Vanskelighed kunde læse og skrive og havde, paavirket a f Forældrenes T yd ske og Aalborgtidens Jy d s k e , en meget mangelfuld Udtale a f det danske Sprog. Denne Mangel fik hun dog tidligt selv Øre for og arbeidede med stor Agtpaagivenhed paa at afhjæ lpe den. Hvor fuldkomment dette lykkedes hende, skulde allerede den nærmeste Fremtid vise. Foreløb igt var hun Danseskolens mest lovende E le v ; opvakt og lærenem var hun som F aa , om end stille og tilbageholden i sit Væsen, og saavel hendes naturlige Lethed og Ynde som Ansigtsudtrykkets dramatiske L iv , der ved L in iesp illet om Munden og Glansen i de dybe Øine gjenspeilede enhver indre Stemning, syntes at forudbestemme hende til en høi R ang baade i Dansekunstens Tekn ik og paa dens mimiske Omraade. Hun var knap et P a r Maaneder over elleve A a r gammel, da hun sammen med en anden talentfuld E lev, den senere saa berømte Mad. Kretzmer, udførte den ene a f Hoved­ rollerne i Galeottis B a lle t „Bjergbøndernes B ø rn “ (S. 258), og saa afgjort var hendes Succes, at der i den følgende Saison blev komponeret Partier for hende i tre nye Divertissementer a f Solodanserne Larcher og Funck. I en Komposition a f Sidstnævnte dansede hun lille Ju leaften 18 24 , altsaa lidt over tolv A ar gammel, en Solo, som hun i sine Livserindringer kalder sin „første Debut for Publikum “ . Allerede forinden var hun dog bleven draget frem a f Dansebørnenes F lo k som den, hvem man med T ryghed kunde betro en Talerolie, thi da Oehlenschlågers „Correggio “ den 14. Mai 1S 2 3 blev gjenoptaget paa Repertoiret, spillede hun Giovanni, saa at altsaa hendes egentlige Debut faldt indenfor den Kun st­ genre, det reciterende Skuespil, i hvilken hun snart skulde bryde