DenDanskeSkueplads-II

DEKLAMATORIER OG- SOMMERSKUESPIL.

2 3

Fortrin som Lærer, at han havde lagt saa betydelig Vægt paa det Nuancerede i Foredraget, og den Stil, han dermed havde givet sine Elevers Replikfremsigelse, havde gjort Indtryk ogsaa paa nogle af Theatrets bedre Kræfter, saa at de stræbte at til­ egne sig den ved Indøvelsen af Monologer, poetiske Fortællinger og andre Digte, som efterhaanden voxede saaledes i Antal, at en Aftens Program med Lethed lod sig fremstille af dem. Disse deklamatoriske Underholdninger tiltalte, som sagt, ved Nyhedens Interesse, men trættede ikke mindre, da de ved deres Talrighed næsten bleve Hverdagskost. Foredragsholderne satte saa lidt efter lidt dramatiske Scener eller enkelte Akter af Repertoirets Yndlingsstykker i Solonumrenes Sted, ja dristede sig endog til Opførelsen af hele Skuespil og skabte saaledes en Slags extra- ordinaire Beneficer, der i alt Væsentligt lignede dem, Theatret efter visse Regler tilstod sine Kunstnere, og hvis Indstudering lagde mange Vanskeligheder iveien for den daglige Drifts regel­ mæssige Gjennemførelse, da Skuespillerne, menneskeligt nok, vare mere interesserede for deres egne Afiairer end for Theatrets. Den samme Interesse gjennemtrængte den Række af Somme r sku es pi l, som tog sin Begyndelse efter Saisonen 1815—16 og med større og mindre Pauser holdt sig mange Aar frem i Tiden. Men ved disse Skuespil, der arrangeredes af et paa afvexlende Maade sammensat Selskab af Kunstnere, som fik Theatret overladt til Brug i en Del af Ferietiden og delte Ind­ tægten imellem sig, forenedes Hensynet til Pungens Tarv ofte paa en meget heldig Maade med Kunstens. Gik det end noget op og ned med de forskjellige Eftersaisoners kunstneriske Lødighed, var der dog her, hvor egen Fordel var den mægtige Drivkraft, ofte en saadan Fart og Flugt i Arrangementet, at enkelte Saisoner gjorde Epoke i Theatrets Annaler enten paa Grund af en særlig fremragende Udførelse eller formedelst Fremdragelsen af Stykker, som Direktionen enten ikke havde vovet sig i Kast med eller, langsom i Vendingen som den var, endnn ikke havde opdaget. Adskillige af disse gik over paa det ordinaire Reper­ toire og ville blive omtalte, naar dette skal passere Revue for os, som der overhovedet ikke er nogen Grund til at udsondre Sommerskuespillene fra Theatrets øvrige kunstneriske Virksom­ hed som en Gruppe for sig selv, da deres formelle Særmærke

Made with