DenDanskeSkueplads-II

DEN DRAMATISKE SKOLE.

parten af de Skolesøgende vare saa blottede for almindelig Dannelse, at det var et haabløst Foretagende at ville vække dem til Forstaaelse af Kunstens Maal og Med ved Hjælp af en Undervisning, der ikke vilde begynde med en humanistisk Forberedelse i bred Stil, men strax møde med et praktisk Ud­ bytte i Skikkelse af et 0 velsestheater, hvis rette Navn var og maatte.blive: Dilettanttheater. Kunde Rahbek ikke, trods al god Villie dertil, gjøre Fyldest som Instrukteur, saa stræbte han paa anden Maade at gjøre sig saa nyttig som muligt for sin Yndlingsscene og lod sig det især være magtpaaliggende at skaffe den et originalt Repertoire, som var afpasset efter dens Tarv. I dette Øiemed skiev han en Række fædrelandshistoriske Skuespil, som svarede særdeles goclt til deres Hensigt ved en fyndig, modsætnings­ kraftig Karaktertegning, en som oftest velordnet og tilstrækkelig fængslende Handling, en poetisk Dialog og et rent Sprog. Disse Skuespil, paa eengang opdragende og lønnende Opgaver for de unge Kræfter, vare „Hans Rostgaard og hans Hustru eller An­ slaget mod Cronborg“ og „Anna Colbjørnsen“ 1808, „Trond- hjems Befrielse“ 1809, „Skottekrigen eller Bondebrylluppet i Guldbrandsdalen“ 1810, „Kong Frederik den Anden i Ditmarsken“ 1811, „Peder Skram, Danmarks Vovehals, eller De danske Ridders- mænd“ 1812, og „Tordenskjold i Marstrand“ 1813. Forud for disse saakaldte „Nationaldramer“ havde Rahbek 1807 ladet sine Elever opføre sit lille versificerede Enaktsstykke „Herman og Dorothea“ ; han skrev fremdeles for dem Treaktslystspillet „Det ostindiske Schavl“ og Enaktsstykket „Solen eller Ugebladet“ , samt lod dem spille sit forlængst udarbeidede store Lystspil „Sommeren eller Det kjøbenhavnske Landlevnet“, i hvis Hoved­ person han, efter eget Sigende, har givet den mest „ikoniske“ Skildring af sig i'den hemmelige Hensigt at præsentere sit Indre for sit daværende Sværmeri, Skuespillerinden Marie Smidth (I. S. 451). Det var saaledes ingen ringe Virksomhed, Rahbek ud­ foldede for at give den dramatiske Skole et til dens Formaal svarende Repertoire. Valget af dets udenlandske Bestanddele var mindre heldigt, thi kunde end de ifflandske Karakterbilleder give de unge Kræfter lærerige Studier at sysselsætte sig med, saa var til Gjengjæld Kotzebue Mand for at lære dem en Grima- 2*