DenDanskeSkueplads-II

D e t k o n g e l i g e T h e a t e r 1801— 1825. (Oehlenschlåger—Kotzebue).

TV" anontordenen paa Rheden den 2. April var den Festsalut, som hilste det nye Aarhundredes Indtog i Danmark. Den bebudede, at den idylliske Tid var forbi, og at Folket skulde biinges de store Skjæbner nærmere, end det længe havde været, at Landet baade til Opløftelse og Fornedrelse — skulde drages ind i den eurojDæiske Politiks rivende Strømninger, som en klog og forsigtig Statsmandskunst i saa mange Aar havde holdt det udenfor. Søværnets kjække Daad vakte i hele Landet en Begeistring, som den politiske Feilregning, der havde led­ saget den, ikke kunde svække, og baaren af denne Stemning gav den unge nationale Digtning, som i strømmende Fylde ud­ sprang fra Oehlenschlågers hartad uudtømmelige Væld, Signalet til gjenvakt Liv paa mange andre af Aandslivets Omraader. Men snart kom der trange Tider, og naar de ikke helt tog Løftelsen fra den nye Reisning, vidner dette mere end noget Andet om den gjenfødende Kraft, der var i den roman­ tiske Bevægelse. Efter 1801 kom 1807, og Krigen mod England havde Felttoget mod Sverig tilfølge, nogle Aar senere Krigs­ erklæringerne mod Preussen og Rusland og endelig Danmarks tvungne Tiltrædelse af Koalitionen mod Napoleon, en Række af politiske Feil og Ydmygelser, hvis sørgelige Facit var Stats-