DenDanskeMarine_1814-1848_II

280

GAMMELHOLMS OVERFLYTNING TIL NYHOLM

Ved Tegningens Indsendelse udtaler Overekvipagemesteren, at med en ringe Udvidelse af Bygningen kunde man faa Plads til Billedhuggerværkstedet og paa denne Maade paabegynde Realisationen af samtlige Værksteders Over­ flyttelse fra Gammelholm til Nyholm, som befalet i kgl. Resol. af 18. Juni 1817, Dermed kommer man ind paa Forhandlinger om Sagen, hvilket resulterer i, at Overekvipagemesteren, Kommandør C. A. ROTHE, i Skr. af 15. Sept. 1831 fore- slaar Kollegiet, at det maa paadrages en Kommission at forfatte en samlet Plan til den i sin Tid befalede Forflyttelse af Magasiner og Værksteder fra Gammel­ holm til Nyholm, for at ikke nogen enkelt Del af denne Forflyttelse skal blive udført paa en Maade, som maaske senere kunde blive til Hinder for det hele. Kollegiet giver sit Samtykke, og under 29, September 1831 nedsætter Overekvipagemesteren en Kommission bestaaende af begge Holmens Ekvi­ pagemestre, Tøjmesteren, Takkelmesteren, Konduktør KOLBYE samt Søetatens Bygmester, Professor MALLING, for „at overveje hvorledes alle de for Flaaden nødvendige Værksteder, Magasiner m. m. mest hensigtsmæssig kunde anlægges paa Nyholm og Christiansholm, saaledes at de paa Gammelholm etablerede kunne forlades, og derpaa at begrunde og forfatte en Plan til, hvorledes de paa Nyholm værende Bygninger dertil ere at afbenytte, samt hvor og hvor­ ledes ny Bygninger behøver at anlægges.“ Det vil ses, at Opgaven denne Gang er noget forandret fra Aaret 1817, da Kontreadmiral J. C, KRIEGER udarbejdede sit Projekt om Overflytningen, idet Mudderøen nu er opfyldt og Arealet østenfor Christiansholmene godt igang med at blive opfyldt, saaledes at Bodenhoffs Plads ikke mere behøver at tages med i Betragtning, hvorved Udstrækningen af det nye Værft bety­ deligt formindskes. Men forinden Kommissionens Betænkning behandles, skal et Spørgsmaal omtales, som altid havde spillet en stor Rolle for Nyholm som Værft, nemlig: V a n d f o r s y n i n g e n . I Aaret 1745 mente Overekvipagemesteren, Kaptajn SCHUMACHER, at det kunde være gørligt at faa en Brønd paa Nyholm og havde begyndt at grave med det Resultat, at der var Udsigt til, at Fore­ tagendet kunde lykkes. Han udbad sig da Tilladelse til at opmure Brønden, for at der derefter kunde blive boret, hvilket blev approberet ved kgl. Resol. af 16. Juni 1745. Forsøget blev gjort men uden Held, og det synes, som om det ikke er blevet gentaget, hvorimod man slog ind paa Bygningen af Vand­ fartøjer af forskellige Former til at forsyne Nyholm med Vand, og en Vand­ cisterne blev anlagt ved Hovedvagten. Havde Vandforsyning været nødvendig til Datidens Værft, vilde den blive det i endnu højere Grad, saafremt alle Holmens Værksteder med Damp

Made with