DenDanskeMarine_1814-1848_II

NYHOLM 1697—1735

1 5 2

D ette blev udført. Kranen, som ses p aa K o rtet fra c. 1735, var af Træ og Toppens Højde over Vandet 118 Fod; den blev n ed b ru d t p aa Grund af Brøstfældighed i Slutningen af A a re t 1749, efter at K ranen p aa Nyholm var taget i Brug. Da Nyt-Løb blev gravet i 1734, anvendtes M udderet til Dannelsen af en 0 om og i Forlængelse af Elephanten, og som fik samme Navn. — I A aret 1734 blev der aabnet en ny Adgang fra Hukken gennem den nordlige Bro til Inderreden. Ved F laadens Udlægning havde man nemlig haft den Vanskelighed, at de Skibe, som stak over 17V 2 F od , med daglig Vande ikke kunde komme over G runden Pladen , d e r laa tvæ rs over Løbet noget nordenfor Toldboden, hvorfor de svæ re, kølbrudte Skibe maatte ud­ lægges næ sten tomme og værgeløse udenfor G runden ved Kastellet og ekvi­ peres der, saaledes at det vilde væ re meget svæ rt at ud ru ste en Flaade i Hast, om Forholdene skulde fordre det. Ved Opmaaling havde man udfundet, at der kunde tilvejebringes et Løb gennem den nordlige Bro med 20—22 Fod, saaledes at Skibene kunde ekviperes fuldstændigt i Hukken og varpe direkte ud derfra. E t Forslag om et saadant Løbs Dannelse blev app roberet ved kgl. Resol. af 23. Juli 1734 med O rdre til øjeblikkelig Udførelse. — Hvad det nye Oplagssted for F laaden angaar, havde man vundet de Fordele, at Havnen var blevet aflastet for Orlogsskibene til Fordel for Handelsskibene, og Orlogsskibene laa nu for sig selv og var derfo r le tte re at bevogte; men der var ikke destom indre flere U lemper forbundet med Skibenes Oplægning 1 Hukken. En af disse m aatte man vide paa Fo rhaand , nemlig den store Afstand fra Forsyningsstedet, Bremerholm, hvilket med Datidens Befordringsmidler i høj Grad maatte vanskeliggøre og forsinke Ekviperingen under ugunstige Vejr- og Strømforhold, særlig om F o raa ret med Is i F arvandet. Men der opstod snart en anden Ulempe, som man ikke havde forudset, nemlig Oplagshavnens Tilmudring p aa G rund af den sto re Ophobning af Skibe paa det re t indskrænkede Rum, saa at Skibene endog i tom Tilstand stod fast og til T ider kun med meget B esvæ r kunde bringes flot; man forsøgte Opmudring, men den kunde ikke følge Trit med Tilmudringen. Dertil kom Ulemperne ved selve Oplægningsmaaden, saasom : at Skibene laa ivejen for hinanden, n aa r de skulde ud eller ind paa Plads; rev et Skib sig løs, var der stor Sandsynlighed for, at d et tog flere med sig; at Adgang til Skibene kun kunde ske med Fartøj, hvilket i høj Grad besvaer- liggjorde det daglige Tilsyn med dem;