DenDanskeKomediesOprindelse_1918

90

Holberg beretter, at Folk ved Førsteopførelsen af Den politiske Kande­ støber stimlede sammen i Gangene uden at kunne komme ind, Holl- steinische Correspondent fortæller i Slutningen af Septbr., at Tilstrøm­ ningen er „ungemein“ *); rundt om i Aktstykkerne om Skuepladsen finder man Udtalelser, der bekræfter, at Begyndelsen ikke kunde være bedre. Alligevel voksede Gælden fra Dag til Dag. Til Aktørerne gik 200 Rdr. om Maaneden og de øvrige Udgifter krævede en lignende Sum, men da der hver Aften kom henimod 200 Rdr. ind, skulde man tro der maatte blive Balance og et rigeligt Overskud, selv om der kun spilledes to Gange ugentlig i den første Vinter. Montaigu paastod dog, at hyppigt slog den daglige Indtægt ikke til, naar Udgiften skulde dækkes, og Forklaringen maa ligge i, at der var altfor mange Huller at stoppe2). Kreditorerne strømmede til nu da det gik godt ligesom Publikum til Kandestøberen, og forsøgte at redde hver sit foruden en god Opgæld. Selv den nidkære Fattigdirektion søgte blot at pine det mest mulige ud af Capion og Montaigu. Fra den Kant blev den danske Komedie slaaet i Hartkorn med Gøglet og det sædvanlige Ko­ mediantspilleri. Naar den stærke Mand i Førstningen, da der var lige saa stort et Tilløb til hans Bod som til Skuespilhuset i Lille Grønne­ gade nu, kunde betale 20 Rdr. ugentlig til de fattige, og de andre smaa Komedianter, som spillede med Marionetter, formaaede at yde 6 Rdr., saa maatte den danske Komedie mindst kunne sættes til 20 Rdr. for hver Spilleaften8). Denne ublu Fordring blev honoreret, Afgiften bestemtes til 10 pCt. af Bruttoindtægten, men nedsattes, da Montaigu og Capion protesterede, til 6 Rdr. om Ugen. Der var en vis naiv Raison i Montaigus Argument, naar han paapegede det meningsløse i at give Almisser bort af de Penge, der rettelig tilkom Kreditorerne. Maatte man ikke ogsaa først underholde de mere end tredive fattige Menne­ sker, der var knyttet tilSkuepladsen? TiProcent kunde man ikke give, det vilde ruinere Entreprenøren ogødelæggeden danske Ko­ medie før den endnu var kommen vel i Stand. Men var den trykkende Gæld først ude af Verden, vilde den danske Komedie bestandig kunne yde en køn Skilling til Byens fattige4). Kævlerierne med Fattigdirektionen faldt i Oktbr.-Novbr. Det hjalp ikke meget, at Komediens Entreprenør gik sejrrig ud af denne Kamp, værre Farer truede. I Decbr. trak Nettet sig tættere sammen om Capion, der dog endnu holdt Stand takket være sin Evne til at rejse Penge, ikke blot hos Byens Jøder, ogsaa hos ansete Folk, der nok J) Hollst. Corr. 1722 , Nr. 159 . 2) Rep. Nr. 27 . 8) Rep. Nr. 24 og 25 . 4) Rep. Nr. 26 , 27 og 28 .

Made with