DenDanskeKomediesOprindelse_1918

81

antages at være gennemset og rettet af Holberg selv. Den nylig cite­ rede latinske Passus: in mentem nonnullis venit etc. gengives her ved: J eg fik i Sinde etc. Endelig faar denne Opfattelse positivt Ud­ tryk i Holbergs Alderdom. I Epistel 447, Fortsættelsen af de tre latinske Levnedsbreve, hedder det til Forsvar for, at han har villet paatage sig en Slags Omsorg for den under Frederik den Femte gen­ oprettede Skueplads: „Saadant har jeg dog ikke kunnet dispensere mig for, thi saasom jeg er en S tifte r a f Skuepladsen her i Landet og har selv gjort saa mange Originaler, saa har jeg maat have et Øje til, at de nogenledes bleve vel eksekverede“ 1); i Brevet til Aktørerne af 17. Maj 1753 potenseres Udtrykket endda til „første Stifter“2). Der er ikke noget at sige til denne naturlige Udvikling i Holbergs Syn paa sit Livs Storværk, hans endelige Opfattelse falder sammen med vor — blot maa der ikke gøres Vold paa den historiske Sammenhæng. Dette Forhold maa ikke tages til Indtægt for en haandgribelig Opfattelse af Holberg som Skuepladsens Indstifter3). Man kunde indvende, at Holberg dog paa en eller anden Maade, maaske blot paa anden Haand, kunde tænkes at have givet Montaigu et Vink, der bragte ham paa Ideen om en dansk Komedie. Holberg saa allerede i sin Barndom Komediespil i Norge4), han havde Kend­ skab til den tyske Komedie som den ageredes herhjemme i hans Ung­ dom og han har naturligvis paa sine Rejser set Skuespil opføre6); i Just Justesens Betænkning over Peder Paars omtales Molière, i For­ talen til Skæmtedigtene tillige Ben Jonson. Maatte man ikke tro, at Holberg allerede havde forsøgt sig som Komediedigter i sin egen stille Stue og havde Komedier liggende færdige6)? Dertil er at sige, at en saadan Paastand er ubevislig og at Holbergs eget samtidige Vidnes­ byrd strider imod den. Imidlertid kunde man med Rette hævde, at flere af Komedie­ figurerne findes skitserede allerede i Peder Paars. Men heller ikke denne Kendsgerning beviser noget. Thi undersøger man et afsluttet Livsværk historisk og kritisk, vil der næsten altid i de tidligste Frem- J) Originaludg. V, 25 . 2) Overskou II, 137 (Brevet øjensynlig trykt efter Afskriften i Ny kgl. Saml. 4 to Nr. 2020 n; Originalen eksisterer næppe). 3) Det gør f. Eks. Chr. Bruun i sit sidste Holberg-Arbejde: Om Ludv. Holbergs trende Epistler ( 1895 ), S. 109 f. 4) Epistel 332 . 6) I Rom fik han endda Komedianterne paa nærmeste Hold; da de efter Jul strømmede til Byen, blev en Bande indlogeret i det samme Hus, hvori han boede ( 1 . Levnedsbrev, Originaludg. S. 104 .) 6) En saadan Formodning er mest direkte fremsat af Dr. Just Bing (Hol- bergklubbens Smaaskrifter, Bergen 1910 , S. 50 , og Festskriftet til Ludvig Daae 1904 , S. 115 ). 6

Made with