DenDanskeKomediesOprindelse_1918

77

medie i det danske Sprog“, da det er ham „umuligt for Fremtiden i det franske at vise sin Iver for Kongens Tjeneste“ *). Altsaa kun fordi Muligheden af at give franske Skuespil er udelukket, tyer han til Landets Maal. Hans nærmere Motivering er heller ikke en national Begrundelse, men blot Panegyrik: „Skuepladsers Oprettelse har i næsten alle Nationer fulgt Rigets Blomstringstid, og Freden, som Deres Maje­ stæt nys har skænket Folket efter en sejrrig tilendebragt, langvarig Krig, har syntes mig det mest gunstige Tidspunkt, man kunde vælge dertil; mere kyndige Folk vil fuldkomme det Forehavende, som jeg i min Nidkærhed i det mindste vil faa Æren af at have begyndt“ 2). Det var tillige et Spørgsmaal om Penge, endda saa ringe en Sum, at det maa synes udelukket, at Montaigu allerede da har haft Tilsagn eller Haab om Støtte for sin Plan fra formaaende Personligheder. Ikke mindre end det nødvendige Privilegium havde han Brug for 200 Daler til Værkets Fuldførelse, og dem bad han Kongen om 3). Hans Forehavende maatte bringe ham i Forbindelse med Kancel­ liets Oversekretær Frederik Rostgaard. Von Qvoten fik 1718 sin Spille­ tilladelse ved daværende Oversekretær Ditlev Vibes Hjælp, Montaigu, som af mange Aars Erfaring kendte Administrationens Praksis og vidste, at hans Memorial nødvendigvis skulde passere Rostgaard, maatte naturligt søge til ham. Han har gjort det med saa meget større Haab om Bevaagenhed som han maa have kendt ham og været vidende om den Interesse, han nærede for Teatret. En Scene af Cor­ neilles Cid havde Rostgaard jo oversat og udgivet, da han som en ung Mand opholdt sig i Paris 1696, Operahusets Aabning havde han hilst med Begejstring. I ham fandt Montaigu en ivrig Talsmand, sotn den nyoprettede danske Skueplads ogsaa siden vidste at skønne paa. Kendsgerningerne foreligger i Rostgaards Prologer og i Aktørernes Nytaarsdigt, som der senere vil blive Lejlighed til at skænke en nær­ mere Omtale. Mere maaske end Montaigu havde haabet og ventet fandt han For- staaelse i de højeste og mest indflydelsesrige Kredse. Intet kunde være ham kærere, da det ikke blot gjaldt om at faa indstiftet en dansk Komedie, men ogsaa at opnaa Subsidier og allerhelst at faa den gjort til Hofkomedie. Det var utvivlsomt hans Tanke fra første Færd og *) . . . dans l’impossibilité de faire à l’avenir éclater mon zèle pour le service de Vostre Majesté en parlant françois je luy demande très humble­ ment la permission de pouvoir établir ici vne Comédie en langue Danoise. 2) . . . des gens plus habiles perfectioneront le dessein que mon lèle aura du moins l’honneur d’avoir commencé. Udtrykket „des gens plus habiles" skal naturligvis opfattes i al Almindelighed, ikke sigtende til be­ stemte Personer. 3) Rep. Nr. 18 .