DenDanskeKomediesOprindelse_1918

160

sættelse1) bemærkede, at Andromache „til at sire det danske Theatrum“ var bleven oversat paa Dansk „efter det Franske“, og at man ikke tvivlede paa, at den vilde reussere, „naar den kommer for Lyset“. Rahbek mener ganske vist, at dermed skal forstaas: naar den bliver trykt — og ttykt blev den næppe; har han Ret heri, er vi lige nær. Positivt ved vi blot, at Andromache blev spillet i Skuepladsens anden Periode, mod Slutningen af 1726, og at Phedra og Hippolitus, i „fem fuldkomne Akter, skreven i dejlige Vers“2), fremkom i Efteraaret. Det var de to, der opførtes paa Dansk. Paa Fransk spilledes Andro­ mache og Mithridate ved et Par Forestillinger i December 1726, der gaves „efter adskillige høje Herskabers ekspresse Ordres“8); i hvert Fald ved den ene af dem var den franske Gesandt, Pierre Blouet comte de Camilly, til Stede4). Det har næppe været let at stille disse franske Forestillinger paa Benene, og andet end Forsøg paa at holde Skuepladsen oven Vande, var det næppe. Ved alle de kendte Tragedieopførelser, baade paa Dansk og Fransk, gik som Efter­ stykke en Eenakter af Lystspilrepertoiret. Fra hvis Pen den rimede Phedra og Hippolitus stammede, ved vi desværre ikke. Som Oversætter af Andromache gætter Werlauff paa Rostgaard5), men det er et daarligt Tegn, at der hverken i hans Pa­ pirer eller blandt hans Haandskrifter findes Spor af et saadant Arbejde. Til Andromache eller Phedra kender vi ikke den danske Tekst; trykt foreligger derimod et andet Sørgespil paa Dansk: Achilles og Polixene, en Operatekst af Jean Galbert de Campistron, fordansket af Joachim Wielandt. Næppe vil nogen paastaa, at det er et Mesterværk eller at dets Aleksandrinere er dejlige Vers, men saa slet er „dette Wielandtske Produkt“6) nu heller ikke, at det overhovedet ikke kunde tænkes at komme paa Scenen. For Skuepladsen var det i hvert Fald bestemt, og da det udkom i April 1725, var det kun paa Grund af „en imel- lemkommendé Hinder“, d. v. s. Teatrets Lukning, endnu ikke bragt til Opførelse1). Om det spilledes efter Genaabningen, er uvist; men i denne Periode, hvor man navnlig lagde an paa at skabe Øjenlyst for Publikum, maa det med sin antikke Helteverden have været et bruge- 4) Oversættelsen var af Carl Gyllenborg og fremkom 1723 med Under­ titlen: Ett omt modershierta. Den var ogsaa oversat med Engelsk som Mellemled. I dette Tilfælde synes den danske Oversættelse ikke at have haft noget med den svenske at gøre (Lærde Tid. 1724, Nr. 47, sml. Rahbek S. 64). 2) Plakat 30/io 1726.

3) Plakat Via og ie/i 2 1726. 4) Hollst. Corr. 1726, Nr. 203. 5) Werlauff 332, Note. °) Werlauff anf. St. ) Lærde Tidender 1725, Nr. 16 (19. April).