DenDanskeKomediesOprindelse_1918

12 Men det er ikke Grundvolden, hvorpaa det moderne Teater bygger. Den danske Skueplads staar ligesom Holbergs Digtning uden egent­ lige nationale Forudsætninger. I Litteraturen har Holbergs Lystspil en enlig Forløber i „Grevens og Friherrens Komedie“, den lille dra­ matiske Satire, der tillægges Mogens Skeel. Afgjort skiller den sig ud fra den gamle Bibelkomedie og Fastelavnsfarce, er dannet over Molière og er lykkedes forbavsende godt i mange Enkeltheder, men som Skue­ spil lidet betydende og navnlig lidet egnet til Opførelse, hvad Hen­ sigten heller ikke var. Den maa være skrevet senest 16751). Lige saa interessant det er at kunne paavise Kunstkomediens Eksistens i dansk Litteratur paa saa tidligt et Tidspunkt, lige saa urimeligt er det, at Skeels Komedie var Ledestjernen, Holberg gik efter, Sporet han fulgte2). Hans egne litterære Forudsætninger og Forholdene som de havde ud­ viklet sig maatte føre ham ad den Vej, han slog ind paa som Lyst­ spildigter. Herrestandskomedien blev ikke trykt, og skønt den levede en rum Tid i det skjulte (derpaa tyder de mange Afskrifter, der er bevaret), falder Holbergs Virken saa længe efter, at den uden Tvivl da var halvt eller helt glemt; intet lader formode, at han har kendt dens Eksistens. Men selv om saa var, saa finder vi i hans Digtning Mesterskabet, i hint Forsøg kun et Tilløb. Det er ved Holberg Skel­ let skal sættes. Han bygger umiddelbart paa europæiske Forudsætnin­ ger ligesom det nationale Teater staar, ikke paa dansk men paa euro­ pæisk Grund. Det er den fremmede Scenekunst, bragt hertil af frem­ mede Komedianter, der skaber Betingelser for dets Fremvækst. E N G E L S K E K O M E D IA N T E R Bekendt er det, at allerede Frederik den Anden tog en Bande en­ gelske Instrumentister i sin Tjeneste og beholdt den i syv Aar (1579- ( 1757 ). Af Peder Topp Wandal findes en „Efterretn. om Danske Skue­ spil“ som Fortale til Gyldendals Samling af Skuespil I og II (1776 og 78 ), af P. V. Jacobsen en indholdsrig Afhandling om Skuespil og Skuespilforfat­ tere i det 16 .Aarh. i Hist. Tidsskr. V ( 1844 ), S. 495 ff. Emnet er sidst og mest indgaaende behandlet af Birket Smith, dels i Indledninger til en Række Udgaver, dels i enkelte særlige Afhandlinger (samlet i „Studier på det gamle danske Skuespils Område“ MI). •— Om Dramet før Holberg se J. Palu- dans Afhandling i Hist. Tidsskr. 5 . R. II og Renaissancebevægelsen i Dan­ marks Literatur, S. 329 ff. *) Komedien omtales i Juli 1675 i et Brev fra Christoffer Lindenov til Griffenfeld (Fridericia i Biogr. Lex. XVI, 36 ). 2) Birket Smiths Mening, at „Holberg end ikke her gjorde andet end gaa videre i et for længe siden anvist Spor“ ( 2 . Udg. af Komedien, S. 14 „ og Studier I, 271 ), vil næppe kunne billiges.