DenDanskeKomediesOprindelse_1918

138

omtrent ligget i samme Plan som Holbergs Originalkomedie. At meget af Moliéres Fynd og Slagfærdighed i Replikken var gaaet tabt ved Omplantningen i fremmed Jord, at Sproget savnede Holbergs Lune, at det faldt mat og farveløst ud mod hans livfulde Skildring af Situa­ tioner og Karakterer, at hans originale Lystspil havde den store For­ del, at Indholdet var støbt i sit oprindelige Klædebon — alt det be­ greb man næppe. Det er let nok for Eftertiden, der aandeligt staar Holberg meget nærmere, at faa Øje paa Afstanden, men for hans Samtid kom den fordanskede Molière og Holbergs originale Komedier omtrent ud paa eet. Karakteristisk er Erik Pontoppidans Vidnesbyrd i Theatrum Daniæ (1730), der maa citeres paa Tysk — det er Synd at oversætte. Talen er om det danske Sprog — det har mere „Douceur“ end det tyske „und ist zu Complimentirung viel insinuanter und annehmlicher, zur Poesie viel freyer und fliessender, zu Comcedien, Schertz-Reden und Schnackereyen viel naiver und lustiger“. „Daher auch“, hedder det videre, „die neuaufgerichtete Dänische Comoedian- ten-Bande, bey Hofe so wohl als sonst überall, einen ungemeinen Applausum gefunden hat, und verschiedene neugemachte Piecen des Dänischen Theatri können denen aus Molière übersetzten wohl die Wage halten“1). Med øjensynlig Tilfredsstillelse konstaterer Forfatte­ ren, at visse originale danske Stykker (der ikke kan være andre end Holbergs) kommer paa Højde med Moliéres, men han ser ikke, at de i Sprog og Form, og ud fra en national Betragtning, maa stilles højere end Oversættelserne. Holbergs nære Tilslutning til Molière i Komediens Aand og Form falder naturlig, naar man fastholder Tanken paa den Scene, hans Lyst­ spil oprindelig er skrevet for. Har end det klassiske franske Drama med dets udprægede Karaktertegning i Forvejen staaet for ham som den bedst egnede Form for dramatisk Digtning, saa har der tillige ligget en Tilskyndelse i Bevidstheden om, at hans Komedier skulde konkurrere med Moliéres, og at den Mand, der stod i Spidsen for Skuepladsen, maatte antages at opøve sine Aktører i den franske Ko­ medies Stil og Spillemaade. Og dog er Holberg noget for sig selv, for en Nordbo noget andet og mere end; Molière. Det vilde være snæversynet Patriotisme] ikke at indrømme et Mesterværk som L’Avare Plads ved Siden af Den politiske Kandestøber — og dog foretrækker vi Kandestøberen. I Ko­ mediernes, for en stor Del fælleseuropæiske Figurer og Karakterer har Holberg indblæst en Livsens Aande, der er et samlet Produkt af hans Iagttagelsesevne og Skildrekunst, en Forening af Danmark, Norge og J) Theatrum Daniæ veteris et modernæ oder Schau-Biihne des alten u. jefzigen Dännemarcks (Bremen 1730) II, 150.