DenDanskeKomediesOprindelse_1918

130

Onsdag den 23. Febr. 1724.

(Gersdorffs Dagbog, anf. Dato). Fredag den 16. April 1728. Prolog og to(?) Komedier. (Extr. maanedl. Rel. 1728, April; Extr. Rel. (8vo) 1728, Nr. 31; Hollst. Corr. 1728, Nr. 65). Mandag den 11. Oktbr. 1728. (Hollst. Corr. 1728, Nr. 167). En nærmere Undersøgelse af Repertoiret viser, at Grundstammen var de franske oversatte Stykker, først og fremmest Moliéres. Det er ikke nogen Tilfældighed, at den danske Komedie i 1722 aabnes med Gnie­ ren og i 1726 efter den lange Standsning genaabnes med Tartuffe. For os har Skuepladsen størst historisk Interesse, fordi den gav Stødet til Holbergs nationale Komediedigtning, for Montaigu maatte Frem­ kaldelsen af en dansk Originalkomedie være underordnet — hvis noget saadant overhovedet er faldet ham ind. Naar det er sagt1), at Udtrykket „ludos scenicos Danico idiomate “ ikke alene er at forstaa om Sproget, men tillige om den danske Lokalfarve, og man ud der­ fra har sluttet, at Montaigus Plan har været baseret paa danske Origi­ nalkomedier, saa er dertil at bemærke, at det er Holberg, ikke Mont­ aigu, der udtrykker sig saaledes, og at han naturligvis ser Sagen fra sit Standpunkt; Montaigu taler i sin Henvendelse til Kongen af 1. Juli 1722 kun om at indrette „une Comédie en langue Danoise“, ikke om at opelske en dansk dramatisk Digtning. Men hvis der i dette Til­ fælde ligger andet og mere i idioma end i lingua (hvad der næppe gør), saa blev det af let forklarlige Hensyn til Publikum netop til­ stræbt ogsaa at give de oversatte Stykker en vis Lokalfarve — hvad der i det følgende skal leveres talrige Eksempler paa. Om Rostgaard sigter til Holberg med de bekendte Linjer i Ind­ gangsprologen : ogsaa det turde være Tvivl underkastet. Oprindelig har Rahbek og Werlauff, i forsigtige Vendinger, fremsat denne Antagelse*), der efter- haanden som den er gentaget af senere Forfattere har vundet i Fast­ hed og er bleven „en af de Sandsynligheder, der grænser til Vis­ hed“8). Det maa dog hævdes, at Ordene med lige Ret kan gælde Molière, hvis moraliserende Satire ved at omplantes paa Dansk kom i Niveau med Holberg. I sidste Halvdel af Septbr. 1722, da Prologen maa være bleven til, var Gnieren og Den politiske Kandestøber begge J) Dr. Just Bing i Letterstedtske Tidsskr. 1900, S. 294 f. 2) Fortalen til l.Bd. af Rahbek og BoyesKomedieudg. (1824) ogWerlauff 338. 8) Just Bing, anf. Sted. Jeg nævner ingen Mand, ej Stad, ej Hus, ej Gade, Men straffer uden Frygt alt, hvis man bør at hade,