DenDanskeKomediesOprindelse_1918

108

mer, naturligt opstaa. Forholdet til Kongen skulde være den faste Tap, hvorom Bandens Virksomhed drejede sig, og dens Ageren paa Stadens Komediehus vilde faa forøget Tiltrækning, naar Truppen kunde smykke sig med Titel af Kongens Aktører. Den tyske Opera, der havde afløst den franske Hofkomedie, stod foreløbig i Vejen for disse Ønskers Opfyldelse. Der var fra Slutnin­ gen af 1721 jævnlig givet Forestillinger paa Slottet af Operisterne, og der var fremført en Række Syngespil, hvoraf nogle var sat i Musik af den bekendte Hamborger-Komponist Reinhard Keiser — med hvem Hofoperaens Direktør Johan Kayser ofte er blevet forvekslet1). I Begyndelsen havde Hoffet med stor Iver gjort Brug af sin nye Tid­ kort2), men snart synes Interessen at være kølnet og i Foraaret 1723 hørte den tyske Hofopera op. Operisterne var kommet i Gæld og havde søgt at udvide Omraadet for deres Virksomhed. I Januar 1723, da Capion allerede var paa Fallittens Rand, havde Johan Kayser anset Tidspunktet for gunstigt til at gøre et Forsøg paa at opnaa Privilegium paa at spille Opera i Byen og saaledes træde i Capions Sted3). Hans Plan gik ud paa det samme som var de danske Aktørers Hensigt: en Forening af Skuespillet ved Hoffet og i Byen. Det var i begge Til­ fælde et Spørgsmaal om Penge; Capion, Montaigu og de danske Ak­ tører fattedes Kongens Støtte, Operisterne manglede Taget i Byens Publikum. Men Kayser naaede ikke sit Maal; dels var han vistnok en i alle Maader slet Person4), dels kunde Kancelliet ikke udstede flere Privilegier paa Skuespil i Hovedstaden, om ikke Forholdene skulde gøres mere indviklede end de alt var. Kongen havde dog allerede til en vis Grad imødekommet Operisternes Ønske ved at give dem Lov til een Gang ugentlig at spille Opera paa Slottet, hvortil Offentligheden havde Adgang mod Betaling. Denne Ordning tog sin Begyndelse 15. Januar, men bestod kun til Fastens Indgang den 20. Februar5). Hofoperaen hørte da op og kom næppe mere i Stand. Johan Kayser og en af Operisterne, Carl Ludw. Westenholtz, fik 9. Marts et Protek- torium mod deres Kreditorer, saa at de kunde gaa fri af Slutteriet ind- J) F. Eks. af Overskou (S. 143 f.). — Sml. For Ide og Virkelighed 1873 I, 531 ff. Til de Operaer, Ravn her nævner, har Paludan (Hist. Tidsskr. 6 . R. II, 45 f.) føjet en Række andre, der findes i UBK. 2) Hollst. Corr. 1722, Nr. 33. — Gersdorff omtaler i sin Dagbog Opera­ forestillinger paa Slottet den 8. og 16. Jan., 6., 13. og 16. Febr. 1722. s) Danske Saml. II, 382 (efter DK. Supplikprot. 1723 I, Nr. 57); Sagen behandledes i Konseillet 20. Januar (ikke Juni). 4) Danske Saml. III, 25 f., sml. Højesterets Voteringsprot. 1733, Litr. A (i RA). 5) Hollst. Corr. 1723, Nr. 13 og 31.