DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 7 6 -

Samtale med de fleste i Bestyrelsen, og navnlig da med Biskop Martensen, der tog Sagen smukt og meget alvorligt, og denne Sam­ tales Indhold er, hvad jeg skal tillade mig at fremlægge for Deres Majestæt. . . . Biskoppen ser, at Tiden for vor Stiftelse og Sag er kommet til at træde ud af den første Barndomsperiode, under hvil­ ken det endnu kunde lade sig gøre at arbejde med tilfældige Kræfter og læmpe sig efter Omstændighederne, men at det Stadium, den nu befinder sig paa, kræver en Mands fulde Kraft og Tid for at lede den ind- og udadtil, bevare den i rette Spor og bringe den frem efter dens Tarv og Evne." Til at søge en saadan Præst vil Bi­ skoppen være behjælpelig, men der maa dannes en Stilling, hvoraf han helt kan leve, uden Bierhverv. »En gift Præst (og en anden er vi ikke tjent med) lever næppe billigere end for 1500 Rdl. (Bi­ skoppen mente endog 2000), og af denne Sum haves kun 800---- Vi have saaledes den bestemte Pligt at forelægge dette . . . ja endog at udtale den Bøn, at Deres Majestæt maatte se Dem bevæget til at bevillige, skænke eller forskaffe Stiftelsen det manglende aarlige Tilskud af 700!!! . . . Gud forunde Deres Majestæt den Glæde og Velsignelse at kunne hjælpe os!" 12. Marts takker Forstanderinden for en Hilsen, hun har faaet fra Dronningen; men først fra Maj foreligger der en Fortsættelse af Korrespondancen fra begge Sider, to Breve, som hvad ingenlunde altid er Tilfældet, er daterede, men denne Gang saaledes, at man gætter paa en Fejltagelse fra en af Siderne, idet Sammenhængen synes klar, naar man læser dem i omvendt Orden. Frk. Conring, 11. Maj 1872. »Den lille Bog om vor Sag, som i disse Dage kommer, eller er kommet, i Deres Majestæts Hænder, er vel skikket til at give et Indblik i dens Forfatters Tanke og Opfattelse, og lade ane hans indre Værd, men den giver dog intet Overblik over hele Mandens elskværdige Personlighed, da denne træder aldeles i Baggrunden, som ret og godt er, under Be­ handlingen af disse alvorlige Emner; men netop for det Alvors Skyld, med hvilket han behandler Sagen, tror og haaber jeg, at han vil vinde Deres Majestæts Bifald, og saa meget inderligere er dette mit Ønske og Haab, som han er den Mand, vi ville bede Deres Majestæt at betro Sjælesørger- og Formandsposten ved vor Stiftelse, naar de to Herrer, der endnu beklæde disse Embeder,