DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 73 -

det ligger saa nær, at ingen veed bedre Besked med Husets An­ liggender end Præsten, og ingen kan sørge bedre for dens Tarv i alle Retninger end den, der er bedst orienteret i stort og smaat. Har dette Forslag Deres Majestæts Bifald, saa, tænker jeg, skulde der i Stilhed søges en saadan Mand ved at bede en, t. Eks. Pastor Holm, om at meddele muligst mange af sine dygtigste Kolleger, at der vil blive Brug vedDiakonissestiftelsen for en flink Mand. Hvem der saa havde Lyst til at paatage sig det ansvarsfulde Kald, kunde give det til Kende, enten til Holm, eller ved en ligefrem Meddelelse til Bestyrelsen, som da maatte gøre et Valg og foreslaa Deres Maje­ stæt det. Der er nu til Dags mange Præstekonventer og mange Møder for den indreog ydre Mission; der vilde Holm have Lej­ lighed til at gøre en stor Del Præster bekendt dermed. Ærlig Søgen har jo Forjættelsen at skulle finde! paa den Maade tror jeg, der bedre vilde findes den rette end ved en mere forretningsmæssig Fremfærd. - Hvad siger Deres Majestæt dertil? jeg er ret bedrøvet over ikke at kunne tale om denne Sag; men lade den vente til Foraaret tør jeg ikke; der hører jo megen Tid til at søge, og vi trænge saa haardt til at komme fremad. For Tiden er vi 20 Søstre, om faa Uger ventes 2 til, og flere ere meldte. . . . At Deres Maje­ stæt har en behagelig Vinter i det dejlige Land, og med saa kære Omgivelser, haaber jeg sikkert, og det er selvfølgelig glædeligt at tænke paa, men dog kan jeg ikke nægte, at mest glad vil det Bud­ skab gøre mig, som melder Deres Majestæters lykkelige Hjemkomst, i allerhøjeste Velgaaende. — Vor Herre afvende i Naade alt ondt og beskærme vor elskede Dronning, Hans Majestæt Kongen og det hele Kongehus. Det er saa tomt her, naar Herskaberne ere borte, og borte paa saa lang Tid. Allerunderdanigst Søster Louise."

Made with