DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 62 -

er meget, meget bedrøvet, Gud hjælpe os. — Jeg vilde saa gerne berette Deres Majestæt noget godt og glædeligt, inden jeg slutter, men der vil intet præsentere sig for mig! vor kære Herre og Frel­ ser har dog godt og Glæde i Fylde; han uddele deraf efter sit Vel­ behag, ogsaa til Deres Majestæt vor elskede og elskelige Dron­ ning! Allerunderdanigst Søster Louise." Pastor Fichs Sygdom gjorde det nødvendigt at fjerne ham fra Hjemmet; efter at Forstanderinden dér selv havde vaaget over ham en Nat, fik hun ham ud paa Diakonissestiftelsens eget Sygehus; »vi havde en forfærdelig Aften og Nat! han var undertiden overmaade urolig og til Dels støjende; to Mænd og to Søstre havde nok at gøre med at passe paa! Hans arme Kone var mest herovre; hun er stærk, men saa inderlig bedrøvet, som rimeligt er, men hun er saa naturlig og from, at vor Herre selv kan trøste hende. I Mor­ gen ved denne Tid er vor kære Præst allerede langt borte . . . Det er mig en Trøst at klage for Deres Majestæt, tilgiv derfor, om jeg gør for mange Ord over min Sorg; jeg føler den som stor og dyb, men ikke ret mange ville føle den saaledes — og det er ogsaa en Smerte." Godt en Maaned efter, da hun takker for Dronningens Jule­ gave, et Crucifiks, der atter kalder Tanken op om det nye Hus, hvor det skal være »Hovedprydelsen til Helligdommens Alter", kommer hun ind paa Spørgsmaalet om Pastor Fichs Efterfølger; og her viser det sig, hvad Gavn allerede det beklagede Præstemellem- rum har gjort, idet hun blandt dem, der har gjort Tjeneste der­ ude, kan nævne en Række brugbare Emner: Engholm, Holbech, Paulli, Stein, hvem hun kalder »en sjælden begavet, næsten aand- rig, troende Præst, men endnu saa ganske ung." »From og klog frem for alt maa den være, som kan blive til Velsignelse for os! ikke kun ortodoks i Læren og verdslig sindet, eller halv aandelig og halv kødelig sindet, halv pligttro og halv beregnende; heller ikke skikkelig troende, men daarlig begavet og upraktisk; men dog som sagt: Hovedsagen er, at hans eget Hjerte er hos Herren og enfol- deligen søger hans, og ikke sin egen Ære. — Let er det ikke at find? en saadan Mand, og dog beror saa meget derpaa! den bed­ ste er næppe god nok til at tjene vor kære Sag. —"