DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

— 58 -

alt en Følelse over mig i disse Dage, som er helt overvældende, skønt jeg dog kun har Grund til Glæde. Det er nemlig saa meget bedre med mig, at det ser ud til, at jeg skal komme mig og endnu en Stund bære Dagens Byrde og Hede, hvortil jeg og af ganske Hjerte er beredt; men nu kommer Bevidstheden af min Udygtig­ hed og Utilstrækkelighed igen paa mig og nedtrykker mig mere end nogensinde, eftersom Gerningen vokser og kræver større Ga­ ver og Evner . . . " Her er utvivlsomt noget af de rette Tanker og Følelser at gaa det nye Aar i Møde med. „Frygter eder med Bæven!« 1868 gik, efter den mægtige Fremgang i 1867, mere sindigt. Man maatte leje sig frem i Nabohusene for at skaffe Tag over Ho­ vedet til det nu voksende Søstertal (31. Maj 1866: 6; 1867: 9; 1868: 11; 1869: 17). Byggeplaner optog da ogsaa de fleste Bestyrelsesmøder. Efter et saadant i Marts trak Classen sig endelig tilbage, efterfulgt af Kammerherre Emil Rosenørn. Classen havde villet begrænse Syge­ huset til 40 Senge, medens Præst og Forstanderinde ønskede 30 Senge til hvert Køn foruden til Børn, da „Søstrene ellers ikke kunde blive uddannede til ledende Stillinger i andre Hospitaler.« Ved et nyt Møde 16. Marts nedsattes et Udvalg, bestaaende af den nye Formand, Nobel og Præsten, til ud fra de foregaaende Drøftel­ ser at samle alle Data ved et nyt Byggeprojekt. Forstanderinden underskriver sig stadig „Søster Louise", den nye Formand skriver hende derimod som „Frk. Conring«: Søsternavnet var endnu langt­ fra almindelig anerkendt, og mindst har Formanden vel holdt det passende for en Dame i saa ledende en Stilling. *) Bestyrelsesmøderne holdes nu stadig i Tjenestepigehjemmet, der udvikler sig til en blomstrende Filial, hvis Pladser ved Ombygning udvides fra 12 til 18. „Det er et lille tarveligt Hus«, beskriver Forstanderinden det ved Tiltrædelsen, men føjer til, „saaledes som det bør være til sligt; dog vilde det ingen Skade være, om det var lidt yngre og Kvisten lidt rummeligere . . . Søster Anna, som

*) Formandens Benævnelse sejrede. D e efter den Tid indtrædende Sø­ stre kaldte hende modsat tidligere „Frk. Conring", o g under dette N avn gaar hun over i H istorien - egenlig Skade, da hun netop m ed hele sin Sjæl var Søster o g Diakonisse.