DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 46 -

Dronningen gav til Rejsepenge sin egen Fødselsdagsgave af Kongen. — Noget forud havde hun skrevet til Frk. Conring: »Kongen har lovet mig 200 Rdl. aarlig til Bestyrerinden for Dia­ konissestiftelsen. Vil De sige det til hende og modtage det saare ringe Bevis for trofast Arbejde gennem Deres Dronning Louise." — Disse Aarpenge skulde jo være til Repræsentationsudgifter som Forstanderinde, medens hun forøvrigt ikke modtog andet end Dia­ konissernes sædvanlige »Kvartal". Den hjertelig fortrolige Tone i disse Meddelelser gengældes. i følgende Brev fra Frk. Conring i Anledning af Prinsesse Dagmars første Forlovedes Død af Brystsyge: »Deres Majestæt tillade mig naadigst at udtrykke min dybtfølte Bedrøvelse over den Sorg, der har truffet den kongelige Familie, og allersmerteligst Hendes kongelige Højhed Prinsesse Dagmar. — Ihvorvel jeg fandt det betænkeligt, som Deres Majestæt veed, for den elskelige Prinsesse, at antage en Religionslære, der er mindre ren og mindre sand end den, hun fra Barndommen af var opdraget i, saa kunde jeg dog ikke undgaa en glad og taknemmelig Følelse ved Tanken om, hvorledes det ogsaa her føjede sig saa godt, at Hjertets Tilbøjelighed stemmede overens med Hensynet til de ud­ vortes Forhold og Forpligtelser. Som jeg da ikke kunde undlade at glædes, saa kan jeg nu end mindre undslaa mig for at føle en dyb Bedrøvelse ved Tanken paa det unge Hjerte, der maa opgive alle sine glade Forhaabninger og se den kolde blege Død træde imellem sig og det straalende Liv, det troede at gaa i Møde." Hun trøster med Guds Ord og beder, »at denne svære Sorg maatte blive til sand aandelig Velsignelse for Prinsessen og for Deres Majestæts medfølende Hjerte, thi saaledes er det Herrens gode og velbehage­ lige Vilje." Efter Hjemkomsten fra Kaiserswerth bringer Frk. Conring sin Tak: »3. Oktober 1865. Deres Majestæt har maaske aldrig udrettet saa meget godt ved nogen Gave som ved den, der gjorde det mu­ ligt for Pastor Fich og mig at foretage den herlige Rejse, som vist ingen af os nogensinde skal glemme. Vi have haft rigt Udbytte af, hvad vi saa og hørte, og for mig var det en særlig Glæde at

Made with