DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 39 -

Sin Takkefest for det første Aar vilde Huset holde i Frede­ riksberg Slots Kapel, hvis Prædikestol siden kom til at smykke dets Kirke. Dronningen skriver: „I Kapellet vil De fejre Festen, og det finder jeg smukt. Jeg har forhørt mig om Stole og skal snarest muligt give Svar om, hvad der er. . . . At De tog saarede, er jo efter mit Ønske, og Gudsvelsignelse være med Dem! Jeg næsten misunder Dem Deres Frihed at pleje de herlige Folk. Deres Louise, som ofte er hos Dem i sin Bøn." Og efter Festen: „Højtideligheden var ret vellykket, kun lidt for megen Sang, som ikke var godt nok sungen. Talen var ret god, fandt jeg, efter som hvad jeg hørte*). Ogsaa jeg takkede Gud for hans Bistand i dette første Aar og anbefalede ham det videre, som jeg anbefaler os alle til hans Naade i denne skæbnesvangre Tid for det elskede Fædre­ land. Mit Sind er meget bekymret, bed for os og for Retfærdighed. Deres Louise." Snart følger en, uden Tvivl ret fornøden og velkommen, Trøste­ billet (25/6 64): „Min kære Søster Louise, tab ej Modet og siig Dem, som jeg saa ofte maa sige mig selv: Vil Herren ikke staa dig bi i et eller andet, jeg foretager mig, da er det for noget godt , og vi maa da som altid sige: Ske din Vilje! det er bestandig i mit Hjerte og paa Læben. . . . Deres trofaste Louise." Og dog kunde Dronningen vel allermest selv trænge til Trøst: „Jeg kan desværre slet ikke komme ad Deres Kant i Sommer, stedse meget sørgeligt nyt, og trænger meget til Deres Bønner. De saa lidt daarlig ud; skaan Dem noget og tænk, dette er kun Be­ gyndelsen; De maa have Kræfter til Fremtiden. I mine Tanker dvæler jeg ofte i Deres Nærhed; det er som en Tilflugt til aandelig

*) Dronningen var alt da ikke lidet tunghør.

Made with