DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 29 -

Herre vil hjælpe mig dermed, da jeg veed, at det er Hans Vilje. Som indviet Diakonisse kan og tør jeg ikke aflægge min Dragt, men Deres kongelige Højhed vil se, at den snarere gavner end skader Sagen; jeg har idetmindste god Tro til, at den vinder Sejer, hvor den viser sig. Meget glad er jeg ved at kunne flytte ind paa Teglgaarden efter Flyttedagen — —. Saa være da alle mine An­ liggender og jeg selv anbefalet til Deres kongelige Højheds Naade, som og vilde tilgive mig enhver Fejl og Forkerthed og komme mig til Hjælp ved min Stræben at gribe det rigtige." Saaledes stod Sagerne den 6. Februar. Men syv Uger efter, den 29. Marts 1863 blev Louise Conring indviet til Diakonisse i Kaiserswerth af selve „Diakonissefaderen" Pastor Theodor Fliedner med Assistance af hans Embedsbrødre og Medhjælpere ved Diako­ nissehuset, Præsterne Jul. Disselhoff og Stricker. Loddets „her" kom altsaa kun til at betyde „i Tyskland" i Modsætning til hjemme i Kjøbenhavn, men ikke i Darmstadt, hvor hun havde modtaget sin Uddannelse. Desværre er det Brev, hvori hun maa have faaet Prinsessens Indvilligelse eller Tilskyndelse til at vælge Kaiserswerth, ikke bevaret. Men den 19. Febr. skriver hun til en af de nævnte Hjælpepræster: „For at hjælpe Deres Hukommelse paa Sporet, idet De ser Underskriften, vil jeg minde Dem om Deres Besøg her i Elisabethen­ stift, ved hvilken Lejlighed jeg havde den Fornøjelse at gøre Deres personlige Bekendtskab. Maaske vil De ogsaa erindre, at vi talte om den vordende Anstalt i Kjøbenhavn m. m. Inden jeg nu vender tilbage til Kjøbenhavn, faar jeg endnu den Glæde at maatte aflægge et Besøg i Kaiserswerth, og det er da min Bøn til Dem, at De godhedsfuldt vil paatage Dem at overbringe min Anbefaling*) til Hr. Pastor Fliedner, med Anmodning om venligst at ville tage imod mig. — Om Gud vil, kommer jeg til Dem om Aftenen den 24de, idet jeg agter samme Dags Morgen at rejse herfra over Mainz og derfra med Dampskib over Düsseldorf. — Jeg har Kammerherre von Classens afgjort og indtrængende udtalte Ønske at takke for, at jeg nu alligevel kan bede om Optagelse hos Dem.

*) Vistnok udfærdiget af Kammerherre Classen i Prinsessens Navn.

Made with