DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 25 -

en Diakonisseanstalt rigtignok ikke bestaa, jeg maa derfor anse det for rigtigt at tage de omtalte unge Piger paa Prøve; kun synes det mig ikke ønskeligt, om vi kom til at begynde udelukkende med Piger af den tjenende Stand, da det vilde være en Grund mere for den bedre dannede til at holde sig tilbage. Der paakommer mig overalt mange Gange Tvivl, om den danske Folkekarakter vil egne sig til saa afholdende et Liv, saa vedholdende Arbejde og saa streng Orden og Punktlighed! Dog Guds Aand kan jo og hos os frem­ bringe nye Skabninger, den blæser jo, hvorhen den vil; dertil holder jeg mig. — At optage Børn") har i alt ligesaa meget for sig som imod sig, men for mig staar det som den vanskeligste Opgave. Dog vil jeg ikke være imod Børns Optagelse; kun derom vil jeg bede, at Antallet af de Voksne maa blive det overvejende. — Jeg har bestandig været i den Formening, at det var til April Flyttedag, vi skulde drage ind i Teglgaarden, men mærker nu, at det først bliver en Maaned senere. Ikke desmindre vil jeg dog bede Deres kongelige Højhed om, at jeg maa tage herfra den 1ste Marts og tilbringe nogle Uger hos min Fader i Holsten, min Søster i Sverige og min Onkels paa Landet, 3 Mil fra Kjøbenhavn**). Den Tid, der saa bliver tilovers, kunde jeg gøre Krav paa gode Venners Gæstfrihed i Kjøbenhavn og tillige være behjælpelig ved Anskaffelsen af alle de mange mindre Ting, som udfordres til Husets Indredning, og som dog ingen anden kan besørge eller betænke saa godt som den, der skal benytte det. Forstanderinden her har tilbragt flere Maaneder hos Venner her i Byen for at se alt indrettet, og det er hendes indtrængende Raad, i Sagens Interesse, jeg som Bøn gentager. Tillige har jeg den Tanke, at det var godt, om man kunde faa en eller anden skikkelig Apotheker til at tage sig lidt af mig, saa jeg maatte bringe det noget videre i dette Fag, end jeg endnu har, da her i Huset ingen Lejlighed er dertil. Overalt tynger det mig, at jeg egenlig for Tiden ikke lærer synderligt, jeg øver mig i det praktiske og lever mig ind i Livet, det er omtrent alt. De lovede Foredrag af Læger o. s. v. finde ikke Sted; derimod have vi haft *) Jævnfør de i Prinsessens Brev omtalte Børnesenge; de skulde dog være til syge Børn og ikke, som her gaas ud fra, betegne en opdragende Gerning - som vore Søstre dog ogsaa har faaet rigelig Del i, og hvortil efter Frk. C.s Ønske en Fløj af vor nuværende Bygning bestemtes. **) Kommandør Bråem, Rungsted.

Made with