DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 224 -

dem, der boer i By sammen; et aarligt „ Kredsmøde “ for nogen­ lunde nærboende, en „ Søsterdag ", ligeledes een Gang om Aaret, men af Nødvendighed delt i 3 Hold, Prøvesøstrene og ældre og yngre Diakonisser, der samles paa Diakonissestiftelsen. 3, ofte 4 Ugers Sommerferie, der tilbringes paa Gilleleje, i Moderhuset eller i privat Hjem; Kurrejser og Rekreationsrejser, der kan —ved privat Bekostning - strække sig saa langt som til London eller endog New York; Fællesmøder i de nordiske Lande, stundum ogsaa videre ud. Det er ikke alle Mennesker, der kommer til at se saa meget og op­ leve saa meget som adskillige af vore Søstre. Dog er det jo ikke dette, der skal lokke, men det skal gendrive mange falske Forestil­ linger om et indelukket, fattigt begrænset, glædeløst Liv. Kom og se! Spørg dem selv; de er jo lette at kende og ikke uvante med eller uvillige til at lade sig tiltale af hæderlige Folk, selv om det er fremmede. 1912—13. Atter et Protektorskifte. Frederik VIII , hvis bratte Død paa fremmed Grund vakte saa stor Deltagelse over hele Ver­ den og saa megen Sorg i hans Folk, har været Diakonissestiftelsen en naadig Beskytter og Ven, saaledes som han ogsaa lovede det baade paa egne og Dronningens Vegne, da Majestæterne i deres første Regeringsaar saa hele vor Bestyrelse ved deres Bord paa Charlottenlund Slot. Kongens hyppige Besøg paa vort Hospital, en enkelt Gang med sine kongelige Søstre, ellers med en eller to af sine Døtre, var opmuntrende for vore syge, som skønnede meget paa et venligt Haandtryk og et hjerteligt Ord af disse høje besø­ gende. Mange vil erindre det som en Oplevelse og en Oplivelse i et langvarigt og ensformigt Sygeleje, især blandt dem, hvem Kongen saa flere Gange og huskede fra den ene til den anden Gang. — Kong Christian X har naadigst overtaget det ledigblevne Protektorat. Søstrene paa Helsebod fik den Glæde, at en Nabogrund, hvor­ fra der var voldet dem ikke saa lidt Ærgrelse og Bekymring, gik over i deres Eje, idet Driften selv kunde bestride Købesummen; nu er Helsebod Herre over et helt stort Hjørne af Skoven ud til Mark og Udsigt og med 3 Td. Land til at røre sig paa for Patienterne. Ogsaa Moltkes Sygehjem er saa heldigt stillet selv at kunne be­ tale sine Forbedringer og mindre Udvidelser, og efter at man ved

Made with