DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 221 -

blaa Kors med Opfordring til, at Søstrene skulde have Lov til at blive aktive Medlemmer deraf, saaledes som de i stor Udstrækning er i Danmark. — Aarets største Mærkedag for Diakonissestiftelsen var dog, da dens Bestyrelse den 22. December samledes paa Salem i Gjentofte, hvor Grosserer Johan Adolph paa egne og Hustrus —man kan vel gerne tilføje: og lille Datters—Vegne efter en alle­ rede tidligere meddelt Beslutning overdrog denne sin herlige Ejen­ dom, hvor han i adskillige Aar havde haft Rekonvalescenthjem for Mænd og Kvinder, til Diakonissestiftelsens Ledelse og Brug, dog uden at denne enten maa modtage noget af Salem eller skænke denne noget. Salem har nemlig en Formue, ved Overdragningen af 175,000 Kr.s Paalydende, som skal styres saaledes, at den for­ øger sig selv for at kunne forøge sin Velgørenhed. Med stor Omhu har Giveren udregnet, paa hvilke Betalingsvilkaar her kan indrettes et Hjem for „ubemidlede, kronisk syge eller af anden Aarsag uar­ bejdsdygtige Mennesker af begge Køn". I Februar rykkede nogle Rekonvalescenter fra Diakonissestiftelsen ind i „det gule Hus", hvori saa mangen Præstefamilie fra Kjøbenhavn havde holdt Sommerferie, og den 1. Maj aabnedes selve Plejehjemmet, som allerede var fuldt belagt, ved en lille Indvielsesfest, hvor begge Stiftelsens Præster talte, ligesom der skal holdes daglige Andagter og ugenlige Hjemmeguds- tjenester. Ved en af disse talte Adolph selv den 4. Juni, 1. Pinse­ dag — og 7. Juni bortkaldtes han; en Blodprop endte ganske brat hans Liv. —Som Medlem af Diakonissestiftelsens Bestyrelse var han Formand i dens Menighedsplejes Ledelse og førte Tilsyn med dens Bogdepots Regnskabsførelse. En dygtig Forretningsmand, en trofast Kirkens Mand, en from Guds Mand. Hans Billede hænger paa Dagligstuens Væg i Salem; det er, som han holder Øje med, at den Aand, hvori han har grundlagt Hjemmet, maa blive og raade der bestandig. Uagtet den gamle Mosespsalme ved „Støvets Aar" (Ps. 90) ikke udtrykker en moralsk Lov for, hvor længe et Menneske maa beklæde et Embede — ellers havde Moses jo selv ikke kunnet udføre sit Livs egenlige Gerning, da han var 80 ved Begyndelsen deraf —, men en fysisk Lov for, hvordan det gaar de fleste, min­ der den dog den ene efter den anden af de gamle Ledere om, at det lider mod Aften. - Biskop Madsen naaede ikke engang saa 1911.

Made with