DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 2 0 0 -

Bestyrelsens Møder, at Søstrenes Antal nu skred saa langsomt frem. Medens den samlede Tilgang — uden Fradrag af de afgaaede - af Søstre i 60'erne (1870 indbefattet) var 4 om Aaret, steg den i 70’erne til næsten 11, i 80’erne til 24, i 90’erne til 25 i aarligt Gennemsnit, medens den saa i det følgende Tiaar atter er gaaet ned til knap 20. Men vigtigere end Tilgangen er jo selve Tilvæksten, det aarlige Overskud af Tilgang over Afgang. Den var i 60’erne 2,4, i 70’erne 6,7, i 80’erne 8,8, i 90’erne 11,1, men i det første Tiaar af det 20. Aarhundrede kun 3. Man vil forstaa, hvilken For­ skel dette vil gøre i Husets hele Liv og Virken. Medens Diako­ nissestiftelsen i 70’erne, og endnu meget mere i 80’erne og 90’erne hvert Aar kunde udvide sin Gerning til nye Steder og nye Opgaver og saaledes stadig kunde optage eller lade sig kalde til nye Egne af Nødens og Elendighedens Land og lægge dem ind under sin Herres barmhjertige Kongestav, har den siden Hundredaarsvendingen i det væsenlige maattet holde sig til Defensiven og endda være glad, naar den kunde bevare og forsørge det, den havde taget op. Thi en saa lille Tilvækst vil ikke stort mere end dække den indre Afgang, der ligger i Søstrenes tiltagende Alder og Svaghed. Medens den ældste Søster ved vort 25 Aars Jubilæum var omtrent 60 Aar, er nu 10 af dens Søstre 70 og derover, en endog 80. Men ad­ skillige yngre hører ogsaa til Arbejdets Invalider, selv om en Del af dem ligesom ogsaa de gamle endnu har nogle Kræfter at bruge - og bruger dem godt og trofast. Ja selv de svageste, der har maattet gennemføre den for dem selv saa tunge Overgang fra at pleje til at plejes, kan i et Diakonissehus ligesom i et andet Hjem være til stor Velsignelse, naar de har forstaaet at tage ogsaa dette af Guds Haand og veed at hente det daglige Forbrug af Herrens Glæde frem fra deres Indre og ned fra ham. — Men alligevel, naar den egenlige Arbejdsstyrke skal tælles op — og der er Brug for den hele - og det da viser sig, at den fra Aar til Aar intet eller saare lidt forøges, da kræver næsten hver en ny Plads, som skal overtages, ja hver en gammel Plads, som maa forstærkes, at en anden skal opgives. Og er det svært for dem, der saa maa undvære en Søsters Hjælp, er det ogsaa svært for Huset, der skal opgive et kært Arbejde og bedrøve, maaske forbitre gamle Venner. Ved Overvejelserne af, hvorledes det kunde være, at der nu