DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 183 - øvet et vandrende Salg af den Hellige Skrift, som tillige med den Indre Missions langt overgaar, hvad det britiske Selskab selv i sine mest glimrende Dage under Pienges Ledelse udførte i Danmark. - Bagved Depotet opførtes saa en ny Bygning, hvori det havde sit Bogbinderi. — Endnu en Erhvervelse fandt Sted i 1895, nemlig Nr. 26, hvori Ilias Minde blev flyttet ind. Det var et Børnehjem, som Tri­ nitatis Menighed under Schepelern havde oprettet og udvidet til omtrent 40 Børn i egen Bygning paa Kalkbrænderivej, men som man nu mente ikke ret at kunne holde oppe og derfor at burde overdrage til Diakonissestiftelsen, inden dets Formue var forbrugt. Dets Navn skal minde om Ilia Fibiger, der havde vist sig som en „Diakonisse før Diakonissestiftelsen", baade ved i 1853 at give sig ind som Sygeplejerske paa Almindelig Hospitals frygtelige Kolera­ lazaret, og ved siden at begynde det første lille Plejehjem for de allerfattigste Børn, som Frk. Conring kunde skaffe hende fra sit rige Udvalg af Fødselsstiftelsens Klientel. Og Diakonissestiftelsen fik Lov til at lægge det ind i sin Krans af Filialer og til at begrænse dets Størrelse til c. 20 Børn. Desværre har det, skønt der er af- krævet Børnenes Paarørende et Vederlag i Forhold til deres Evne, ikke kunnet undlade at fortære en Del af sin Kapital. Uden Tvivl vil det dog na bedre lykkes at skabe Ligevægt i Regnskabet, bl. a. d a - i April 1913 - det ellers i det hele vellykkede Skolefællesskab med Drengebørnehjemmet „Godthaab" ophæves, og Børnene søger Kommuneskolen paa la Cours Vej. - En Proces, som Diakonisse­ stiftelsen havde ført med sin Kommune for at faa at vide, om den skulde betale Skat som hørende til Bydistriktet eller til Landdistrik­ tet - den ligger paa det skarpe Hjørne af dem begge - kom til Ende mod Slutningen af 1895. Hof- og Stadsrettens Dom var gaaet imod Stiftelsen, men Højesteret gav den Medhold og skaffede den dermed en betydelig Sum i Erstatning for, hvad den hidtil havde betalt for meget, og c. 800 Kr. Afslag i, hvad den hereftei aarligt skulde betale. Hverken Processen eller dens Udfald betød dog selvfølgelig det mindste af Fjendskab eller Bitterhed imellem Kommunen og den Institution, som til saa mangfoldig Gavn for hin er blomstret op i dens Midte. 1896 saa atter Diakonissestiftelsen udvide sit Omraade. To