DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 172 -

blev hendes Fader forflyttet som Toldforvalter til Neustatt. „En lille By var det, Selskabeligheden bestaaende i Selskaber, saa døde og kedelige! En gammel Præst var der, som ved første Kirkegang bragte mine Taarer til at flyde, ikke af Rørelse, men af dyb bitter Sorg over hans Prædikens positive og negative indhold; der var det umuligt at søge Opbyggelse, det stod fast, men hvor da? Et Par andre Familier tog hende med til en Præst paa Landet (Has- selmann i Alten-Krempe), en lang og besværlig Vej, baade om Vin­ teren og i den varmeste Sommertid, da Anstrengelsen voldte, at hun „gerne maatte ligge den øvrige Del af Søndagen, ofte Mandagen med." Omgang med en enkelt Familie (Qarlieb) vakte videre Syn ogsaa for Missionen. I 1848 maatte hendes Tante, som var blevet de to unge Piger i Moders Sted, rejse til Rungstedgaard, og Louise kom med. „Kærligt bleve vi tagne imod; Bedring (i Tantens Hel­ bred) indtraadte dog kun nu og da, og saaledes giede 3 Aar hen, for mig vel egenlig den rigeste Tid af mit Liv. Lidt efter lidt havde jeg faaet en egen Kreds af elskelige, fromme Mennesker. Udgangspunktet derfor var Enkefru Anna Hedwig de Jonquiéres og hendes Familie. Der traf jeg Dronningernes Française, Mademois- selle Delolme; hun bragte mig i Plejeforeningen, til Overhofmester- inde Rosenørn, i Asylerne. Derved fik jeg den Lykke at blive modtaget af Dronning Caroline Amalie, med stor Godhed, kom i nært Forhold til Enkegrevinde Holstein, Pechlinerne og flere af deres Venner.Jeg har aldrig begrebet, hvorledes disse sjeldne Mennesker, som i alle Henseender stode saa højt over mig, kom til at tage mig op i deres Midte og være saa kærlige imod mig, som Tilfældet var; men det udvidede mit Hjerte, berigede min Aand og fyldte mig med den gladeste Taknemmelighed, som vil vare saa længe som jeg selv." —Efter at hun havde tilbragt Tiden fra Efter- aaret 1851, da ogsaa hendes Tante døde, til 1855 hos sin Fader i Neustatt, blev hun atter kaldt tilbage til Hovedstaden og de Kredse, der ogsaa i Trosliv og kristelig-filantropiske Interesser var ualminde­ ligt udviklede for den Tid. Et Brev fra Grevinde Holstein bragte hende nemlig en Hilsen fra Fru Rosenørn, at der vilde blive op­ rettet et Embede i Kjøbenhavn, som hun kunde faa, om hun vilde. „Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse vilde have kvindeligt Tilsyn til alle de Børn, der vare givne i Pleje i og om Byen, og tillige til dem, der endnu med Mødre eller Ammer forsørgedes paa Plejestif-